Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.

Er mælken sund, 
og er det sundt at drikke mælk?

Tilføj kommentar under artiklen

Af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

  
Mælk er ikke bare mælk. Der er modermælk, som på trods af et for stort indhold af miljøgifte er meget sund. Der er upasteuriseret og uhomogeniseret råmælk fra køer, som også er sund, hvis køerne er fodret naturligt med græs og hø, det vil sige økologisk eller biodynamisk mælk. Er der gode urter i græsset, er mælken endnu bedre. Der er også mælk fra geder og får, hoppemælk, yakmælk mm. som mange primitive befolkninger har stor glæde og sundhed ved at bruge. 

Der er mindst 30.000 års tradition for at drikke mælk, og mælkeproducerende dyr har i de fleste af disse år været en forudsætning for ernæring og overlevelse de fleste steder på jorden. Der har alle disse steder været tale om råmælk, naturlig mælk, den som mælkeproducenterne selv drikker. Det gælder også i nutidens Danmark, at mælkebønderne ikke kunne drømme om at købe behandlet og dermed ændret mælk. 

Hippokrates, lægekunstens fader skrev: ”Mælk er vidunderlig mad. Lad din mad være din medicin”. Masaierne i Afrika drikker op til 4 liter mælk dagligt (fermenteret). De har lavt kolsterol.lav forekomst af hjerte-karsygdom og andre kroniske sygdomme. Kalenjinstammerne i Kenya bruger også fermenteret mælk som vigtig del af kosten. De malker den ned i kalebasser med lidt kul, hvor mælken syrner og bliver holdbar. Det bliver de stærke og modstandsdygtige af. I løbet af en 10 års periode har kalenjin løbere vundet 31 medaljer ved Olympiader og verdensmesterskaber. Heraf 12 guld. 

I Tibets højland er den grundlæggende kost råmælk, yoghurt, smør og ost. Plus lidt kød og blod. Der er et højt antal gamle over 100 år, ingen læger, ingen hospitaler og ingen vestlig medicin.

Tandlæge Weston A. Price har undersøgt hosten hos 14 primitive grupper og fundet dem fri for tandsygdomme og tanddeformiteter. Kun i kulturer, som ikke har adgang til den hvide mands kost, er folk immune over for tandsygdom og degenerative sygdomme.

Traditionel kost indeholdt mindst 4 gange så mange mineraler og vandopløselige vitaminer og mindst 10 gange så mange fedtopløselige vitaminer som kosten i USA i 30-erne. En vigtig del af kosten i disse grupper er rå, fermenteret helmælk, ost og smør fra dyr, som har gået på græs. Weston A. Price skriver: ”I 35 år har jeg ikke set et eneste tilfælde af kræft hos indfødte, som lever af traditionel føde, der er uraffineret, rå eller fermenteret” . 

Loetschental i Schweiz har indtil 1930 været naturligt afsondret fra resten af landet. Her fandtes ingen nedbrydning af tænderne, ingen tuberkulose og andre kroniske sygdomme. Folk blev ældgamle. De fik de fleste kalorier og næringsstoffer fra rå mælk, smør og ost. Køerne fik græs om sommeren, hø om vinteren.

  
Koens ernæring 

Koens mælk afspejler den kost, som koen får. Det gælder også for mennesker. Modermælk hos inuitter i naturlige omgivelser og med naturlig kost indeholder omega-3 fedtsyrer i et forhold til omega-6 fedtsyrer på 1 til 4. På Manhattán i USA er forholdet 1 til 175 i modermælk. Her findes også tilsvarende verdens højeste forekomst af depression.

Græs og hø giver gode fedtsyrer, bl.a. Omega 3 fedtsyrer, og mange vitaminer og mineraler. Græs er ikke bare græs. Der skal være flere slags samt forskellige urter, bl.a. cikorie, som styrker koens modstandskraft mod infektioner. Tilfører selen og kobolt. Der er en lineær sammenhæng mellem mængden af frisk græs i koens foder, fedtsyresammensætningen og kvaliteten af smørrets næringsværdi (halvering af indexet for dannelse af åreforkalkning) (J.Dairy Sci. 89:1956-1969)

Økologisk og biodynamisk mælk indeholder mere af omega-3 fedtsyrer året rundt og færre omega-6. (J. Dairy Sci. 89:1938-1950). Vi ved, at et bedre forhold mellem omega 3 og omega 6 nedsætter risikoen for sygdom. Det opnåelige ideal er 1 omega-3 til 4 omega-6. Virkeligheden er 1 til 15-20 i et land som vores. Det medfører en forkert fedtsyrebalance med inflammation og smerter til følge. 

Køer på græs uden supplerende foder havde 500% mere konjugeret linolsyre (CLA) i mælken i forhold til køer på en typisk foder med majsolie og majs ensilage.(Dhiman et al. 82(10):21). CLA er blandt andet med til at modvirke overvægt og har en række andre gode virkninger. Store mængder korn og anden ikke ko-venlig kost surgør også tarmfloraen og koen selv, øger risikoen for skadelige bakterier (coli) samt mængden af dem i mælken fra yverbetændelse. Råmælk fra køer på græs meget sikrere. 

Det er muligt at øge mængden af omega-3 fedtsyrer i mælken to til tre gange, hvis man fodrer med græsensilage (gæret, langtidsholdbart græs) frem for majsensilage. 

Mængden af betakaroten (forstadiet til A-vitamin), A-vitamin og E-vitamin er væsentligt højere i mælken fra køer på græs end i mælk fra køer, der er fodret med majs. 

Mælken har i dag generelt en dårlige fedtsammensætning med lavere indhold af de sunde omega-3 fedtsyrer end for ti år siden. Mælken indeholder også færre antioxidanter. I nogle slags mælk er indholdet af omega-3 faldet til det halve i løbet af de seneste ti år.

Det passer med, at to trediedele af danske malkekøer kom på græs for ti år siden. I dag er det højst en trediedel. Økologiske og biodynamiske køer skal i dag være på græs det meste af året og fodres med hø om vinteren.

  
Racen 

Racen har stor betydning for mælkens kvalitet, indhold af fedtsyrer og protein mm.

Anglerkvæget i Nordtyskland, der er ved at uddø, producerer en mælk af langt højere kvalitet end de moderne racers. Den indeholder blandt andet mere af det værdifulde kappa-protein og sælges nu for høj pris til specialprodukter. Også jerseykøer, køer af rød malkerace m.fl. som nu er ved at være udryddet, producerer mælk med et større indhold af værdifulde næringsstoffer.

Holstein racen er mælkefabrikker. De er gennem indavlede, så de næsten alle er i tæt familie med hinanden. Dette medfører en dårlig modstandskraft med mange infektioner, en meget kort levetid (3½-4 år) i forhold til de gamle racer (20-30 år). Meget mælk er af tvivlsom kvalitet.

  
Dyrevelfærd og mastitis 

Køer, der bliver fodret med korn og andet ikke korigtigt foder får en øget tendens til laminitis, der er en betændelse under fødderne. Betongulve bidrager også til laminitis. Manglende hensyntagen til koens normale foder, staldfodring versus græsfodring, øger risikoen for mastitis (yverbetændelse), medførende behov for antibiotikabehandling, som svækker koens tarmbakterieflora og dermed modstandskraft og immunforsvar mod infektionerne. Hormonbehandling svækker også koen.

Tilbøjeligheden til yverbetændelse er udtryk for koens sundhed og afspejles i celletal i mælken (hvide blodlegemer). Et højt celletal i vores drikkemælk afspejler tilblanding af mælk fra køer med mastitis, og kun 90% af dansk mælk overholder EU’s grænse for celletal på 400.000 (2003). Mælken fra de fem bedste besætninger i Danmark, indeholdt i 2006 fra 46.525 til 71.809 celler pr. ml. Dansk mælk var i år 2000 den 3.dårligste i EU. 

Der er lavere celletal i økologisk mælk i Sverige. 

Hvert år udføres der behandling for hver 2 årsko, og samtidig har hver fjerde ko mere eller mindre konstant subklinisk mastitis (ikke symptomgivende yverbetændelse. Rolf Jens Jørgensen. Noter til forelæsning om mastitis). 
Ved yverbetændelse nedsættes mælkens mængde, og dens kvalitet ændres, smagen ændres, indholdet af mineraler ændres, indholdet af laktose ændres, enzymer ændres, der findes flere bakterier. I nogle tilfælde kan mælken karakteriseres som en suppe af døde bakterier og hvide blodlegemer – efter pasteuriseringen.

Køer på græs og hø meget sjældnere yverbetændelse.

  
Børnemælk 

Fra 1878-1957 kunne man i Danmark købe børnemælk. Det var mælk fra landbrug med høje hygiejnekrav. Der måtte ikke være kvægtuberkulose, og der blev foretaget meget hyppig kontrol, typisk hver 14. dag. Mælken skulle køles omgående. 

Om sommeren fik køerne kun græs, om vinteren hø. De fik ikke mask, korn og kålrabi. 

Mælken blev ikke homogeniseret eller pasteuriseret. Børnemælk blev anbefalet af børnelæger til syge børn samt svagelige børn og voksne. 

I tidsskriftet British Medical Journal 1938 blev der skrevet:
”There is no substitute for clean, raw milk as a food, so far as children are concerned. Science has not yet succeeded in providing, in the pasteurized variety, those essential qualities that are the only real foundation for a healthy child”.
På dansk: ” Der findes ikke nogen erstatning for ren, rå mælk som føde, så længe, det drejer sig om børn. Videnskaben har endnu ikke haft held med at tilvejebringe, i den pasteuriserede udgave, de nødvendige kvaliteter, som er det eneste rigtige grundlag for et sundt barn”. 

  
Pasteurisering 

Pasteurisering er kun nødvendig ved inficeret mælk (skadelige bakterier). Den tillader salg af mælk med høje celletal (med døde bakterier og døde hvide blodlegemer). Den ødelægger enzymerne i mælken, ødelægger C-vitamin, A-vitamin, B12-vitamin og B6-vitamin. den nedsætter opløseligheden af calcium. Rå mælk er rig på laktase, og i surmælk er laktosen reduceret. Laktase ødelægges ved pasteurisering.

Råmælk syrner – pasteuriseret mælk rådner. 

Sunde mælkekirtler producerer steril mælk. Tilblanding af bakterier sker fra patterne, fra koens hud, afføring, spande og mennesker med kontakt til ko og mælk. Frisk mælk fra sunde køer slår nogle bakterier ihjel. I forhold til infektioner fra kød og æg er infektioner fra rå mælk sjældne.

Koens foder er vigtig. Store mængder korn øger aciditeten (surheden) i tarmene. Køer, som fik korn, havde en million gange flere syreresistente colibakterier end køer, der blev fodret med hø. (Science 1998). 

Mælkesyrebakterier er sunde og optræder i store mængder i naturlig surmælk. Probiotika er sunde bakterier i tarmene, først og fremmest mælkesyrebakterier. De holder tarmene fri for skadelige bakterier, hæmmer svampevækst i tarmene (sygdomsfremkaldende candidasvampe), hjælper i fordøjelsen af maden, holder tarmene tætte og producerer vigtige vitaminer, blandt andet K-vitamin. De er nødvendige for og stimulerer hele tiden immunforsvaret. 

  
Homogenisering 

Homogenisering resulterer i en emulsion af meget mindre fedtpartikler, som med deres proteinkappe kan optages i blodet ved utæt tarm, som mange børn og voksne har på grund af en sukkerholdig, raffineret kost med mange kunstige kemiske stoffer. det øger risikoen for allergi.

Smagen ændres, og homogenisering slører et lavere fedtindhold i mælken.

  
Mælk og knogleskørhed 

6 studier med 39.563 pers. (69% kvinder) har vist, at lavt indtag af calcium (mindre end et glas mælk dagligt) ikke har sammenhæng med nogen form for knoglebrud. (Osteoporosis International 2004)

De befolkninger, som indtager mest komælk og andre mejeriprodukter, har den højeste forekomst af osteoporose og hoftebrud sent i livet. (Leder i The Lancet 14-10-2006).

Harvard Nurses Study: Ingen beskyttende virkning ved indtagelse af mælk (Am J Public Health 1997: 87: 992-7). Australsk studie har vist det samme. Og flere.

Protein surgør, giver lavere pH. Især i kød, men også mælk. I surt miljø bruges kalk fra knoglerne til at hæve pH med. Det medfører øget kalkudskillelse i urinen og dermed tab af kalk fra kroppen. Norge er det land, hvor man drikker mest mælk, og Norge har den højeste forekomst af osteoporose.

  
Mælk og børns knogler 

I en oversigt over 37 studier af knoglestyrken hos børn og unge i forhold til indtaget af calcium viser de 27 viser ingen sammenhæng. de ti øvrige kun en minimal eller ingen sammenhæng. (Pediatrics 2005; 115: 736-43).

I andre 19 studier med 2859 børn var resultatet, at den lille effekt af kalktilskud på mineraltæthed i armen sandsynligvis ikke kan nedsætte risikoen for brud, hverken hos børn eller senere i livet. (The Lancet. 14-10-06) 

  
Mælk som fastfood 

Små ”mælkedrankere” får jernmangel og dermed væksthæmning og dårlig intellektuel udvikling samt nedsat modstandskraft mod infektioner. Komælk indeholder næsten intet jern. 

Sukker i mejeriprodukter øger risiko for overvægt og skader mælkesyrebakterierne samt øger risikoen for svampevækst i tarmene. For meget mælk giver mange kalorier og nedsætter indtaget af en varieret kost. Samtidig vil kosten blive meget mindre varieret, så der kommer mangel på mange næringsstoffer, der findes i for eksempel grønt og frugt.

  
Søvnløshed hos børn 

En undersøgelse på børneafdelingen af universitetshospitalet i Bruxelles af 17 børn, som vågnede og græd mange gange om natten uden forklaring viste, at efter stop med komælk var søvnen hos 15 efter fem uger normal. der kom tilbagefald efter genoptagelse af komælk. (Pediatrics. 1989 Oct; 84(4): 595-603)

  
Proteinintolerans 

Under normale omstændigheder nedbrydes ved en god fordøjelse mælkeproteinet til højst 2 sammenhængende aminosyrer, som kan gå igennem tarmslimhinden til blodet. Ved dårlig nedbrydning af protein, så slutproduktet er mere end 2 sammenhængende aminosyrer, dannes der små kæder af aminosyrer i form af peptider med morfinlignende virkning. De kaldes kaseomorfin. Ved utæt tarm (leaky gut), blandt andet på grund af sukker og raffineret kost, optages disse kaseomorfiner og kan være årsag til sygdomme som DAMP/ADHD), Tourette syndrom, epilepsi, skizofreni, læseforstyrrelser mm. 

Samme problem kan skyldes gluten/gliadin, først og fremmest fra hvede. 
Kaseomorfiner og gluteomorfiner (peptider fra gluten) udskilles i urinen hos nogle autister i store mængder. Kaseinfri og glutenfri kost har vist sig at give signifikant reduktion af autistisk adfærd, i forhold til kontrolgruppe. (Ann-Mari Knivsberg, Karl-L. Reichelt et al). 

  
Mælk og cancer 

Calcium nedsætter risiko for tyktarmskræft, Det gælder også for D3-vitamin, men der er meget lidt D3-vitamin i mælk i forhold til behovet.

Fedtsyren CLA nedsætter risikoen for kræft. Der er op til 5 gange så meget CLA i mælk fra køer, der fodres med græs. Mere med urter i græsset end med græs alene.

I modsætning hertil nedsætter fodring med korn mængden af CLA. 

Omega-3 fedtsyrer modvirker inflammation, som er forløberen for kræft. Der er meget mere omega-3 i mælk fra køer på græs. Sprøjtemidler øger risikoen for kræft. Derfor er det bedst at vælge økologisk eller biodynamisk mælk.

Et højt indtag af mejeriprodukter og laktose øger risikoen for serøs æggestokskræft. (Am J Clin Nutr.Vol 80. Nov 2004. No 5).

Højt indtag kan øge risikoen for kræft i æggestokkene (ovariecancer). (Int J Cancer).

Mælketypen er tilsyneladende vigtig for risikoen for ovariecancer. Helmælk giver større risiko. Fedtfattig mælk ikke. Arten af mælk i relation til foderet (økologisk eller ikke) har måske betydning her.

I mælk findes der en vækstfaktor, IGF1. som øger risikoen for brystkræft og prostatakræft. Stimuleres mælkedannelsen ved brug af et kunstigt væksthormon (bGH), dannes der mere IGF1 med deraf følgende større risiko for kræft. I lande, hvor man ikke drikker mælk, som for eksempel i Kina, er brystkræft meget sjælden. I Danmark får mere end hver niende kvinde brystkræft. 

I forsøg med rotter har man fundet, at kasein fremmer alle stadier af kræftprocessen. (The China Study). 

  
Mælk og Parkinsons sygdom 

Mænd, som indtager mere af mejeriprodukter, især mælk, har højere forekomst af Parkinsons sygdom end mænd, som kun indtager små mængder mejeriprodukter. (Ann Neurol, 2002;52:793-801).

  
Crohns sygdom og mælk 

Engelske og andre studier giver mistanke om, at Crohns sygdom skyldes bakterier Mycobacterium paratuberculosis. Bakterien medfører hos køer Johnes disease med samme forandringer i tarmen. Bakterien dræbes ikke ved pasteurisering. Mælk forværrer Crohns sygdom, der er en kronisk tarmbetændelse af autoimmun type, hvor tarmslimhinden bliver angrebet af bakterier. 

  
Akne og skummetmælk 

Indtaget af skummetmælk og helmælk klart associeret med let øget tendens til akne hos teenagere. Skummetmælk værst. (J Am Acad Dermatol Feb 2005; 52: 207-24). 

  
Komælk og børn 

Børn, der får komælk, får meget hyppigere kolik, mellemørebetændelse (Acta Otolaryngol 1999; 119: 867-73), astmatisk bronkitis, børneeksem og type 1 diabetes. (Diabetes Oct 2000; 49:1657-65).

Der er erfaringsmæssigt sådan, at en del af de børn, der ikke tåler almindelig mælk, godt kan tåle ikke homogeniseret økologisk mælk, især ikke pasteuriseret stalddørsmælk. 

  
Kemi i mælken 

Modermælk indeholder mange skadelige kemiske stoffer, men gevinsten ved at give børn modermælken overstiger klart risikoen. 

Komælk indeholder også mange kemiske stoffer, nogen i mindre grad end modermælk (DDT). der er ikke sjældent antibiotikarester i komælken. 

  
Konklusion 
Mælken er sund, hvis:

  • Den kommer fra sunde køer
  • Koens foder er græs og hø (naturligt foder)
  • Hvis stald- og personlig hygiejne er OK
  • Hvis mælken ikke er homogeniseret
  • Hvis mælken ikke er pasteuriseret
  • Hvis en del af mælkeindtaget er naturlig surmælk uden tilsat sukker og sød frugt

Carsten Vagn-Hansen
Læge, sundhedskonsulent
22-07-2008
Publiceret alternativ.info 28-07-2008


Læs mere:  
Bøger, der kan anbefales:
• ”The Untold Story of Milk”. Ron Schmid New Trends Publishing. Washington 2003
• ”We want real Food” Graham Harvey. Constable. London 2006.
• ”The China Study”. T. Colin Campbell. Thomas M. Campbell. Ben Bella Books. Dallas, Texas. 2005.

Relaterede artikler mm.:
 
DAMP - ADHD - ADD 
   artikel af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent
At have et godt helbred 
   artikel af Eva Meistrup
Bland din mad så maven bliver glad ! 
   artikel af Lene Hansson, skribent og kostvejleder
Calcium myten afsløret 
   artikel af Alister Bredee, helse-forfatter, terapeut og instruktør 
Irritabel tyktarm - Nervøs tyktarm 
   artikel af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent
Kolesterol 
   artikel af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent
Mineral & Sportsof Guide 
OCD - Tvangstanker og tvangshandlinger 
   artikel af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent
Sund i krop og sjæl 
   en artikel inspireret af ayurveda, af Nicolay Zederlinn, forfatter og foredragsholder
Søvn og søvnproblemer 
   artikel af Vivi Holm
Vitamin Guide (+ vitaminlignende stoffer) 

Andre interessante links: 
Forskere: Økologisk mælk har det bedste fedt (Videnskab.dk 06-01-2014)
Urter gør komælk sundere (Videnskab.dk 15-04-2012)
Er stenaldermad overhovedet sundt? (Videnskab.dk 23-04-2012)


  Du er velkommen til at kommentere. Du skal have en Facebook konto for at deltage. Høfligst anvend pænt sprogbrug og god etik i debatten. Når du tilføjer en kommentar, accepterer du vores Debat Forum vilkår.
 


Home > Artikler > Er mælken sund, og er det sundt at drikke mælk ? 
07-01-2014

HOME
Artiker:
Index


Carsten
Vagn-Hansen

– kendt som "radiodoktoren" – er læge og sundhedskonsulent og modtog Obbekjærs 25-års Jubilæumspris 1999, for i særlig grad at have medvirket til at udbrede kendskabet til naturmedicin.
DISCLAIMER!

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke er ansat eller på anden måde økonomisk involveret i nogen form for helsekost-, medicinske eller naturmedicinske virksomheder.

Carsten Vagn-Hansen 
Kontakt til forfatteren:
Fax: 75 83 89 71 
Send en E-mail 
Forfatterens hjemmeside 
Artikler af
Carsten Vagn-Hansen:
Alzheimers demens
Angstanfald
Antibiotika – alternativer til
Candidasvampe
DAMP - ADHD - ADD
Demens – når åndsevnerne svigter
Eksem
Er mælken sund, og er det sundt at drikke mælk?
For højt blodtryk - hypertension
For lavt blodtryk
Genoptræning af hjernen
Gigtlidelser
Hvem var Jesus?
Influenza
Irritabel tyktarm - Nervøs tyktarm
Høfeber
KOL – kronisk astmatisk bronkitis – rygerlunger
Kolesterol
Kondylomer - kønsvorter - HPV
Mad, medicin og kosttilskud
OCD - Tvangstanker og tvangshandlinger
Psoriasis
Sclerose, dissemineret sclerose, MS
Sjøgrens syndrom
Skizofreni og naturlig behandling
Smerter - naturlig smertebehandling
Tilbagevendende depression
Tobaksafvænning og abstinenser
Tuberkulose
Type 2 diabetes og naturen
Vitaminlovene
Økologisk lægekunst

ANNONCE:

Næste aktuelle arrangement (se alle):

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2017,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.