Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.
Julemandens rensdyr
Tilføj kommentar under artiklen

Af PER MEISTRUP

Vi ved alle sammen godt fra barnetroen, at Julemanden kommer fra Nordpolen, og den tilhører angiveligt Grønland, samt at han Julenat rejser hele verden rundt i en flyvende kane trukket af ni rensdyr – der var nu oprindeligt kun otte, det niende og mest berømte, ”Rudolf”, kom først med på turen fra 1939. Deres redaktør er i julestemning, og søger derfor efter en forklaring på denne besynderlige legendes oprindelse – og den søgen byder på en overraskende slutning...

Første gang vi hører om julemanden på dansk er i Louis Moes "Julemandens Bog" fra 1898, og her har han kun et enkelt rensdyr spændt foran slæden. Lidt betænkeligt han dukker op her så sendt, når han nu kommer herfra – altså vor ”koloni” Grønland – og allerede er berømt i det store udland.


J.C. Boys tegning fra 1948 viser "Santa" med 8 miniature rensdyr forspændt kanen.

Min søgen efter en forklaring på myten havde nemlig fluks sendt mig en tur over på ”den anden side af Dammen”, hvor jeg fandt bogen ”A Visit from Saint Nicolas” (Et besøg af Sankt Nikolaus) fra 1848 – også kendt som ”The Night Before Christmas” (Julenat) – med tegninger af J.C. Boyd. Her er ”Julemanden”, Sankt Nikolaus, vist i en kane forspændt 8 miniature rensdyr. I bogen kaldes han for en gammel lille kusk i en miniatureslæde forspændt med bittesmå rensdyr. Bogen var et illustreret genoptryk af et anonymt digt fra 1823 i Troy Sentinel, et ugeblad der fra 1823 til 1832 udkom i New York-området.

Gennem de efterfølgende mange år og godt ind i 1900-tallet blev digtet om Sankt Nicolaus færden Julenat genudgivet i en lang række illustrerede bøger. Inden for 10 år var rensdyrene vokset til naturlig rensdyr-størrelse, og Sankt Nikolaus kom mere og mere til at ligne den senere så velkendte Julemand med langt hvidt hår og skæg, der iført en rød jakke lander sin flyvende slæde på husets tag, hvorfra han med sin gavesæk kravler ned gennem storstenen. Digtet er angiveligt skrevet af Henry Livingston, men da udgivet anonymt blev Livingston aldrig krediteret, derimod begærede forlæggeren C.C. More senere ophavsretten for det i 1837, hvilken efterfølgende er omstridt. Livingston-familien har en fyldig samling af de gamle originale udgivelser, der er tilgængelige på familiens hjemmeside (se links).

Også de otte rensdyrs velkendte navne: Dasher, Dancer, Prancer, Vixen, Comet, Cupid, Dunder og Blixem (mulige danske navne: Springer, Danser, Sprinter, Konge, Komet, Amor, Torden og Lyn) – hvor Dunder og Blixen refererer til de tyske ord for Torden (Donner) og Lyn (Blitzen) – er alle fra 1823 digtet:

»More rapid than eagles his coursers they came,
And he whistled, and shouted, and call’d them by name:
Now! Dasher, now! Dancer, now! Prancer, and Vixen,
On! Comet, on! Cupid, on! Donder and Blitzen;
...«

Det niende rensdyr, Rudolf, kom først med på turen fra 1939, da Robert L. May opfandt ham til stormagasinkæden Montgomery Ward’s lille, vanligt uddelte julehæfte, med en historie til deres kunder. Det blev imidlertid gennem Johnny Marks hitsang fra 1949, vi alle sammen kom til at kende ”Rudolph, the red-nosed reindeer” (Rudolf med den røde tud).


Sankt Nikolaus, tegning fra 1604.
   

Nuvel, så er historiens oprindelse vel opklaret – og Julemanden er som bekendt baseret på beretningerne om den tyrkiske biskop og senere helgen, Sankt Nikolaus, der var kendt for at dele gaver ud til de fattige. Jul er en Kristen højtid for Jesu fødsel i Betlehem for et par årtusinder siden og hedder derfor Christmas – Kristus-messe – ofte også skrevet som Xmas efter det gamle symbol for Kristus, ”XP” eller blot ”X”.

Men hov – hvorfor kalder vi så Kristus-messe for Jul her i Norden...?

Det gør vi, fordi vi ved Midvinter fejrer en gammel nordisk solhversfest, Jól eller Juhle – deraf navnet Jul. Den er en tradition fra vikingetiden, hvor Odin dominerede vor grundfaste Asa-tro, men angiveligt med rødder længere tilbage. Festen varede i 12 dage og blev kaldt Jóltide, og da den ikke var lige til at aflive dengang kristendommen gjorde sit indtog, blev den behændigt iklædt andre klæder med historien om Jesu-barnet. Nuvel, det var nu ikke alene på grund af os nordboere, thi romerne havde en tilsvarende ”Solstice” eller ”Dies Natalis Solis Invicti”, der på latin egentligt betyder ”Solen står stille”, til markering af årets længste nat, den 21. december. Også den fest var allerede ”en torn i øjet” på de Kristne, så herfra stammer historieomskrivningen med at flytte Jesu fødselsdag til den 24. december – det var ved kirkemødet i Nikæa år 325, hvor den romerske kalender også blev Kirkens kalender. Ændring af forskellige solhversfester skete i forbindelse med kristendommens udbredelse, i Nordeuropa er det nok først foregået fra omkring år 600, og i Danmark efter Harald Blåtand gjorde Danerne Kristne i 966.

Jeg har en amerikansk ven, som hver Jul gennem mange år sendte mig en lille særegen bog, han havde fundet i en af New Yorks boglader. Et år kom der en omhandlende ”Jul gennem 4000 år”, og den indeholdt et spændende alternativ til historien om Julemanden og hans otte rensdyr...

For et par tusinde år siden, på den tid hvor Jesu blev født, kom en ny gud fra Lilleasien eller Mellemøsten til Nordeuropa, ”Woden” blev han kaldt, og vi har beholdt hans navn for ugedagen ”Wodens Day”, i dag ”Wednesday”, altså onsdag, som bekendt nok på dansk betyder ”Odins dag”. Nordboerne udtalte nemlig ikke W’et i den ny guds navn, så det blev Oden, eller Odin. Han overtog hurtigt Thors embede som højeste guddom, thi han udviklede sig snart til en meget klog gud, der vidste alt og så alt – det selvom han kun havde ét øje. Heldigvis havde Odin nemlig de to skarp-øjede ravne, Hugin og Mugin, en på hver skulder, som kunne flyve ud i Verden – og når de kom tilbage, kunne de berette om alt det de havde set derude. Når Odin selv farede ud, så var det på hans hvide hest, Sleipner – og hvis nogen skulle have glemt det, så lad mig lige erindre om at Sleipner var udstyret med hele otte ben, så den var et ekstremt hurtigt transportmiddel. Nogen gange foretrak Odin imidlertid et mere adstadigt tempo med tid til at betragte Verden, når han kom vandrende med sin lange stav, iført lang kappe og bredskygget hat.

I løbet af nogle århundrede ændrede Odin karakter, fra at være krigerisk til at blive en mildere gud, der værnede om sit menneskefolk – om end han forblev den militante leder for de andre guder i Asgård – hans mennesker kaldte ham nu alfaderlig. Der fortælles også en historie om hvordan han ofrede sig for sit folk. I ni nætter, man talte dengang nætter i stedet for dage, lod han sig hænge naglet med et spyd på et træ – kan godt give associationer til en historie om én der hang på et kors i ni timer. På den niende dag fik han en mjød-drik, og da udråbte han runealfabetet – nordboerne kunne nu ”riste” deres historier på træ eller sten – Odin blev herefter blot omtalt som ”Gud”.

I den mørke periode, fra omkring det tidspunkt vi kalder Alle Helgenes Dag (Halloween) og frem til Jóltide, var der mange overnaturlige og spøgelsesagtige hændelser – de blev kaldt ”Den Vilde Jagt”, i Sverige dog ”Odinsjagten”. Spøgelsesagtige processioner jagede hen over himlen, oftest anført af Odin på Sleipner med et følge af overnaturlige væsener – nogle tyske middelalder skrifter fra omkring år 1100 navngiver følget som blandt andre Berchtel, Holda, Knecht Ruprect (Ridder Rupert), Selga og Perchta. Det var i den periode man kunne få et indblik i fremtiden, for var vindene fra Den Vilde Jagt blide, blev næste år godt, var de derimod hærgende, så blev det kommende år hårdt. Den Vilde Jagt var det, vi i dag kalder for efterårsstorme og ”Julestorme”.

Odins overnaturlige følge tjekkede om alt var gjort artigt, så man måtte sørge for at der orden og alt var på plads, at ploven var gemt af vejen, at kvinderne havde afsluttet deres spinding på rokken, og der lå en passende mængde af garn. Især datoen vi kender som 6. december – den dag vi kalder Sankt Nikolaus dag – var vigtig og blev ventet med ængstelse, for kom Perchta forbi, så blev hele husholdningen efterset, og hun hadede dovenhed og straffede den hårdt, så der skulle også være mad klar på bordet til hende, ellers kunne hun ikke godkende huset og ”skrive det på listen”.


Sinterklaas fra Holland rider også på en hvid hest.
   

Det var også velkendt, at Odin kunne udgive sig for at være en anden, end den han var...

Den europæiske fremstilling af Sankt Nikolaus – i modsætning til den amerikanske – var en mand med en bredskygget hat som rider på sin trofaste gamle hvide hest. Han kom ikke nødvendigvis juleaften, det kunne også være den 6. december. Når han kom ind i et hus satte han sig og eksaminerede børnene. Havde de lært deres skoleopgaver? Kunne de deres bønner? Havde de udført deres gøremål med glæde? Hvis børnene bestod fik de noget fra Sankt Nicolaus sæk. Hans følge – der nogle steder er angivet som blandt andre hans bror Rupert (Knect Ruprect?), og andre steder blot beskrives som en engel og en djævel – tog sig af de børn, der ikke fortjente gaver. Hollandske Sinterklaas er baseret på den europæiske fortælling om Sankt Nicolaus.


Odin som vandringsmand.
   

Odin blev også kaldt for både Jólnir og Langbarðr, hvilket på moderne dansk betyder henholdsvis “julefigur” og “Langskæg”. Hans rolle under Yuletide er blevet teoretiseret som havende påvirket begreberne i Sankt Nikolaus-historierne med en række forskellige facetter, herunder hans lange hvide skæg, og den hvide hest til natlige ture – der i den nordamerikanske tolkning blev til rensdyr. Margaret Baker skriver i bogen ”Discovering Christmas Custuoms and Folklore”, at fremkomsten af julemanden, hvis dag er den 25 december, i høj grad skyldes Odin, den gamle hvidskæggede, hætteklædte gaveudbringende mand i lang kappe fra nord, der red på sin otte-benede hest Sleipner på midvinter himmelen og besøgte sit folk med gaver. Odin blev transformeret til Far Jul (Father Christmas), derefter Julemanden (Santa Clus) sammensmeltet med Sankt Nikolaus – og den ledende rolle på julescenen blev tildelt Kristus-barnet...

Med langt hvidt skæg og flagrende kappe rider Odin i et nærmest spøgelsesagtigt skær over himlen på sin hest Sleipner med otte ben – i samme hastige tempo som den ”moderne” Julemands slæde med otte rensdyr – måske er de én og samme Odin, der blot udgiver sig for at være end anden på sit ridt ud i Julenatten...?

Hurtigere end ørne hans stridsheste de kom,
når han fløjtede, og råbte, og kaldte dem ved navn:
Nu! Springer, nu! Danser, nu! Sprinter, og Konge,
kom! Komet, kom! Amor, kom! Torden og Lyn;..

Per Meistrup
Maenam Beach, 09-12-2014

Julemandens kanetur Jorden rundt i Julenatten
kan lyde mere stressende, end den egentlig er, han har nemlig hele 31 timer til gennemføre turen og levere alle gaverne til Klodens børn. Det forlængede døgn skyldes Jordens rotation og de mange forskellige tidszoner, samt forudsætningen at han flyver fra øst mod vest.


Man kan følge hele slæderejsen Live hos NORAD (North American Aerospace Defense Command), der siden 1955 har brugt det amerikanske forsvars radar til at overvåge kanens rute. Egentlig opstod denne service på grund af en misforståelse med en trykfejl i telefonnummeret til en legetøjforretning, der annoncerede med at børnene kunne ringe og få oplyst hvor langt Santa var kommet. Opkaldene endte imidlertid hos luftforsvarskommandoen i Colorado Springs, hvor en vaks vagthavende oberst, Harry Shoup, var i julestemning og bad sine folk at oplyse en position for Santa, når børn ringede – og det har man så fortsat med lige siden...


I dag er det naturligvis på Nettet man følger Santa's slæde,
enten direkte på 
 NORAD-radaren
,
og siden 2012 også med Google-map’s avancerede 
 Santa-sporings-system.
– Glædelig Jul...

Oberst Pierre Ruel og BGen Christian Barabé tjekker radarskærme, klar til at spore Julemandens slædetur.


Annonven fra 1955 med det forkerte telefonnummer, starten på NORADs radarsporing af Julemandens færden.
 

Kilder:  
Blandt andre,
4000 Years of Chritmas af Earl W. Count & Alice Lawson Count (Ulysses Press, 1997)
Engelsk Wikipedia 
Discovering Christmas Custuoms and Folklore: A Guide to Seasonal Rites Throughout the World af Margaret Baker, (Osprey Publishing, 1962).

Links: 
Livingston familiens antikke illustrerede julehistorie bøger (engelsk)

Læs mere: 
Account of a Visit from St. Nicholas, Henry Livingston’s originale digt fra 1923 på engelsk (rigt illustreret med senere tegninger)
Dansk Wikipedia om artikler om Odin og Den Vilde Jagt.
Engelsk Wikipedia skriver lidt om Odins forbindelse til Julemanden.

Se også: 
Misteltenens mysterium 
Nissernes oprindelse... - eller: Da Guderne blev “alternative” 

Fotos & illustrationer: 
Santas slæde med rensdyr, fra 1896-udgaven af "Julenat" (Public domain)
Verdens første billede af Julemanden med slæde og rensdyr. (T.C. Boyd 1848,  Public domain)
1896-udgaven af "Julenat", side 10 og 11 (Public domain)
Sankt Nicolaus tegnet af Antonius, 1604 (Public domain)
Odins vilde ridt til Hell på Sleipner (Public domain)
Intocht van Sinterklaas in Schiedam 2009, © 2009, Sander van der Wel (CC BY-SA 2.0)
Oden_som_vandringsman af Georg von Rosen, 1886 (Public domain)
Santas slæde med rensdyr, fra 1869-udgaven af "Julenat" (Public domain)
Col Pierre Ruel and BGen Christian Barabé check the radar screen in preparation for tracking Santa Claus, © 2007, Cpl Pierre Theriault, Canadian Forces (Wikipedia GNU Free Documentation License, Version 1.2)
Sears and Roebuck Ad 1955 that led to NORAD Tracking Santa (NORAD Public Affairs, Bob Jones, US Federal Government, Public domain)
Holger Danske, © 2004, PMP Group


  Du er velkommen til at kommentere. Du skal have en Facebook konto for at deltage. Høfligst anvend pænt sprogbrug og god etik i debatten. Når du tilføjer en kommentar, accepterer du vores Debat Forum vilkår.
 

Home > Artikler > Julemandens rensdyr
13-12-2014

HOME
Artiker:
Index

Per Meistrup
Per Meistrup
er web-redaktør. Oprindeligt er han uddannet i navigation og flight-planning indenfor luftfart og var tilknyttet Sterling Airways fra 1970 og næsten 10 år frem. Desuden har han arbejdet med professionel lyd og musikbranchen i 30 år.
Per Meistrup har også været musiker, beskæftiget sig med teater, været pladeproducer, leder af en radiostation og programvært. Fra 2006 har han valgt primært at hellige sig journalistik og forfatterskab, og har bosat sig i Sydøstasien på Koh Samui, en thailandsk ø i Siambugten.
Kontakt til forfatteren:
Send en E-mail 
Forfatterens hjemmeside 
Artikler af
Per Meistrup:
Alternativ kræftbehandling i Thailand 
Cannabis: CBD eller THC...?
Efter alle Julemærker at dømme... 
Hash bliver stueren super-medicin
Hvad er Akupunktur ?
Hvad er Aura ?
Hvad er Magnetterapi ?
Hvad er Radon ?
Hvorfor alternativ ?
Jordens forbandelse
Julemandens rensdyr
Misteltenens mysterium
Mystisk middelalder “læge-bog” indeholder et ægte budskab
Nissernes oprindelse...
Sankt Hans - en alternativ lysfest
Se også: 
Redaktørens klumme
Om Anubis
Om Sfinxen
I den tysksproget legende Nibelung-endlied fra 1200-tallet fortælles det at Woden ikke er død, men sover inde i et ukendt bjerg, mens ravnene flyver omkring udenfor. Derinde venter Woden som en konge, der en dag vil vågne, når hans nation – hans land og hans folk – har brug for hans hjælp til at bekæmpe en fjende.



Historien kan godt give associationer til en anden legende, den om Holger Danske, men der findes dog ikke umiddelbart forskning der antyder dette. Holder Danske-beretningens oprindelse tilskrives et fransk kvad fra midten af 1100-tallet, et heltedigt om et slag i Pyrenæerne i 778.

ANNONCE:

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2017,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.