Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.

Misteltenens mysterium

Tilføj kommentar under artiklen

Af PER MEISTRUP

 

Ved juletid er det en god, gammel tradition at hænge en mistelten op, typisk i en døråbning. Oftest forbinder vi traditionen med kysseri – en tradition som antageligt stammer fra England engang omkring år 1800. Misteltenens kraft varer indtil Hellige Tre Konger.

Vi kæder således misteltenen sammen med Julen, men hvad den egentlig har med Juleevangeliet og vor kristne juleskik at gøre, er lidt af et mysterium. De fleste af os kender vist også til misteltenen fra tegneserien Asterix, hvor druiderne skærer den ned fra træerne med deres guldsegl. Vi skal faktisk en tur tilbage til druidernes tid i vor egen nordiske oldtid for at finde svaret og det afslører også nogle nye og spændende historiske fakta.

I den nordiske mytologi optræder misteltenen i sagnet om Balders død:

Alle aserne i Valhalla havde kun godt at sige om Odins søn Balder. Frigg, Odins hustru, havde da også fået alle ting i Verden til at afgive ed på aldrig, at ville skade Balder.
En dag morer aserne sig med at skyde til måls efter Balder, thi intet kan jo skade ham. Men Frigg havde glemt én ting: Misteltenen, den voksede nemlig uden for Valhalla. Det fandt den onde Loke ud af og han lavede en pil af misteltenen og lokkede Balders blinde bror Hød til at afskyde den, hvorefter Balder faldt død om. Aserne var fortvivlede og hævne sig, det kunne de ikke, thi de stod på et fredfyldt sted.
Balders lig blev ført til bålfærd på hans skib Ringhorne og Balders anden bror Hermod skulle fare til Hel i dødsriget, for at tinge om at få Balder tilbage. Betingelsen blev, at alt i Verden skulle begræde Balder, så derfor græder mennesker, dyr, jord, sten, malme og træer, når de kommer fra kulden og ind i varmen. Men Loke, i skikkelse af Tøk, ville ikke begræde Balder og sagde: »Lad Hel beholde, hvad hun har« – så derfor måtte Balder forblive i dødsriget.
En spåmand fortalte Odin, at hvis han avlede en søn med den østerlandske kongedatter Rind, kunne Balders banemand fældes. Odin drog ud mod øst og vandt efter flere forgæves forsøg prinsesse Rind, som fødte ham sønnen Bue, der siden fældede Hød.

Ofte kan man finde frem til mange af oldtidens svar ved at granske indoeuropæiske ord og stednavne. For eksempel ordet "Mandag", på tysk "Montag" og engelsk ‘‘Monday’’ stammer fra ‘‘Mannus’’, som var vor gudelige stamfader. Selv helt ude i Indien kendes han under navnet ‘‘Mano’’. Som gud er Mannus for længst glemt, men i sproget er han stadig lyslevende og vi finder ham i ord som ‘‘mand’’, ‘‘Maane’’ og ‘‘Mandag’’ samt i stednavne som ‘‘SønderMANland’’. Mannus er den mandlige gud Månen, som er gift med Solen (Ring), hvilket den tyske grammatik husker os på med ‘‘Der Mond’’ (hankøn) og ‘‘Die Sonne’’ (hunkøn). Noget tilsvarende genkendes fra den egyptiske mytologi med Thoth/Hermes (Månen) og Ra (Solen).

Ordene ‘‘mistelten’’ og ‘‘mysterium’’ har samme rødder og mysterium betyder rituel indvielse.

Klik på foto for at se "tegneserien"
Gundestrup karret
Klik på foto for at se "tegneserien".

I oldtiden formidlede man rituelle budskaber gennem billeder frem for tekst, ofte udformet som det vi i dag kalder en tegneserie. Et interessant eksempel på dette er vort danske Gundestrupkar, en stor sølvskål fra kimbrernes udvandring i det første århundrede før vor tidsregning - i slutningen af bronzealderen. Skålens yderside er prydet af ansigter som tilskrives at være druider (rituelle præster) og på indersiden er gengivet et drabeligt ritual med lurblæsere og krigere i en lang række, hvor en af dem puttes i et kar. Handlingen forklares oftest som en druidisk, rituel genfødsel – men den rigtige forklaring er både velkendt og drabelig.

De fleste af os husker nok børnesanglegen ‘‘Bro, Bro, Brille’’. To børn står som ‘‘Sol’’ og ‘‘Måne’’ med løftede arme, som de andre børn løber under i en lang række. Når sanges sidste ord synges:
»...Fare, fare, krigsmand, døden skal du lide,
den der kommer allersidst, skal i den sorte gryde.«
– snupper Sol og Måne et barn fra rækken.

Denne sangleg er mindst 2000 år gammel og er det offerritual som ‘‘tegneserien’’ på Gundestrupkarret viser. For at sikre sig at alle krigere mødte hurtigt frem til kamp, var det nemlig en skik, at den kriger der kom sidst blev ofret til guderne Sol og Måne (Ring og Manno) – en skik der for øvrigt også kendes hos Gallerne.


Det største ‘‘tegneserie mysterium’’ fra vor danske oldtid er uden tvivl også det mest kendte fund, nemlig Guldhornene, som kniplepigen Kirsten Svendsdatter fandt på Møgeltønders galgeplads i 1639. Hornene havnede efter nogen tid i "Den kongelige samling for mærkelige genstande" - der senere blev til National Museet. Desværre er de to horn vi i dag kan beskue blot forgyldte sølvkopier baseret på tegninger fra 1640'erne og en kustodes erindring.

En sommerdag i 1802 blev de originale guldhorn stjålet og det var tyveriet der inspirerede Adam Øhlenschlæger til at skrive sit berømte digt, som blev begyndelsen på hele århundredets romantiske litteratur periode. Paradoksalt nok boede både tyven og Øhlenschlæger begge i Larsbjørnstræde et par huse fra hinanden, så den romantiske inspiration kan meget vel være kommet mens stykker af guldhornene sitrede i smeltediglen i et køkken få meter længere nede af gaden, mens de blev forvandlet til skospænder.

Hvad guldhornene oprindeligt har været brugt til fortaber sig i fortiden. Nogle forskere mener, at de har været rituelle drikkehorn. Et faktum kendes imidlertid, nemlig teksten i det gamle runealfabet på det korte horn: Ek HlewagastR HoltingaR horna tawiðo, oversat: Jeg Lægæst fra Holtet (eller Holts søn) gjorde horn.

Men hvem er denne ‘‘Lægæst’’?

Vi kender ham faktisk som Liutgast, konge af Danmark, omtalt i midten af det 5. århundrede og han skulle være ‘‘rig paa guld’’. Guldhornene kan altså dateres til omkring 450 – en tid med forandringer i form af folkevandringer og overgang fra bronzealder til jernalder. Normalt henregner man ellers den første danske konge til cirka 900.

Hvad betyder så billederne eller rettere ‘‘tegneserien’’ på guldhornene?

Vi skal faktisk vende tilbage til sagnet om Balders død og misteltenen som mysterium. Guldhornene er dekoreret med dyre- og fabelfigurer som ved nærmere gennemsyn viser en rituel offerhandling, hvor blandt andet en bueskytte skyder en hjort. Bueskytten er Hød og hjorten er Balder. Vi finder også Odin, men i en noget tidligere betydning, end den Odin vi normalt kender til fra vikingetiden. Det er værd at huske på, at vores ‘‘Onsdag’’, Odins dag, på fransk hedder ‘‘Mercredi’’, Merkurs dag. Odin skal altså sidestilles med Merkur, Hermes, Thoth og Anubis og følger således de døde til Dødsriget eller er Døden selv. Han er her også identisk med Hermod, der jo i sagnet skulle hævne Balder – men Hermod kendes også som konge af Sønderjylland fra det engelske Beowulf sagn. To krigere vogter som ‘‘Sol’’ og ‘‘Måne’’ (offerritualet?). Thor er afbildet som et trehovedet væsen med hammer i den ene hånd og en buk i den anden. Det onde, Loke, symboliseres som fisk – og naturligvis er misteltenen også afbildet.

Klik på foto for stort format
Det lange guldhorn, Ole Worms tegning fra 1641.
Klik på foto for stort format.

På det korte guldhorn viser ‘‘tegneserien’’ i første ring Balders drøm om sin forestående død, i den anden skytten Hød der dræber Balder, i den tredje den levende og den døde og Hermod på vej til Hel efter Balder og i fjerde er Hermod fremme ved dødsriget. Resten af det korte guldhorn mangler desværre.

På det lange horn gengives i den første ring sagnet om Fenrisulven der bider Thors ene hånd af, den anden viser skytten Hød der skyder en hind. I den tredje ring er drabsscenen blevet til en ren offerhandling, hvor den dødes underliv er skåret op, så der kan spås af indvoldene - en handling der overgik krigsfanger ved juleblotet til minde om Balders død. I fjerde ring fortsætter uhyggelige scener med jætter, der vil overtage Jorden efter Balders død samt en væbnet og stærk mand, der ser ud til at bringe ordren. Den femte ring er uforståelig, med i den sjette vises livstræet (den franske lilje), to heste og en solstøtte – solen blev jo trukket af heste, som det blandt andet kendes til med Solvognen fra Trundholm mose. I den sidste ring er dødsriget låst som billede på Tøkks svar: "Lad Hel beholde, hvad hun har".

Vi nærmer os nu en løsning på misteltenens mysterium.

Vort sagn om Balders død i den nordiske mytologi har rødder langt længere tilbage end de gæve vikinger i jernalderen – nemlig helt tilbage til bronzealderen.

Misteltenen er nøglen, som også bærer det islandske sagn igennem. Mistelten er synonymt med det græske ‘‘mysterion’’, på engelsk ‘‘mist’’ eller ‘‘tåge’’ – i tåge bliver alt jo mystisk. Misteltenen har også magisk betydning, især ved den gamle midvinterfest, hvor man blotede for gode afgrøder – Juleblotet. Det var den 6. dag efter 1. nymåne i det nye år, at druiderne skulle skære misteltenen med deres guldsegl og lade den falde ned på et hvidt klæde – i vor juletradition holder misteltenen sin kraft til Hellige Tre Konger, den 6. dag i det nye år.

Hele myten om Balders død er ganske enkelt et mysteriespil – et spil om liv, død og opstandelse. Guden dræbes, kommer til dødsriget og genopstår. Menneskeofringer er typiske i forbindelse med mysteriespil. Mennesket der skal ofres, udgives for at være guden der skal ofres til, bliver tiljublet og derefter dræbt. Odin for eksempel, kendes som de hængte mænds gud – han var selv blevet hængt en gang og derfor ofrede man siden mennesker til ham ved hængning. Også Jesus var et menneske der blev forgudet, tiljublet, ofret og som genopstod på 3. dagen.

Balder er sommeren og dagen og lyset. Derfor er han god og alle har kun godt at sige om ham. Han får alt til at blomstre.

Hød er vinteren, natten og mørket. Hos Saxo holder han til i kolde lande og hans slæde er forspændt med rensdyr. I de islandske sagn er han blind – som natten.

Solen dør for natten og står genfødt op hver morgen. Sommer dør for vinter og kommer alligevel igen.

At Balder døde for Høds mistelten pil ændrer ikke så meget, Hød bliver selv dræbt af Bue og Bue's mor er ingen anden end Rind – som jo er den samme som Ring, altså Solen. Bemærkes bør også, at Balders skib Ringhorne, som bærer hans lig ved bålfærden, har navn efter Solen. Og Odin – han er jo Merkur, Hermes, Thoth og dermed Manno og Månen – og Månen er jo gift med solen.

Når vi således hænger den stedsegrønne mistelten indenfor ved midvinter er det både for at beskytte os mod vinterens onde dæmoner, der frygter det grønne, og en hyldest til Balder – et symbol på lyset, den kommende sommer og alt der kun er godt at sige om.

Evashøj, Julen 2002

Publiceret alternativinfo.dk 17-12-2002
Opdateret 03-10-2007 (Note om kimbrerne og Gundestrupkaret)
Opdateret 20-04-2016 (Foto af mistelten udskiftet)


Noter:
  

Indoeuropæiske sprog eller de ariske sprog omfatter ni sprogfamilier og er det mest udbredte på Jorden. Sammenfald af ord og fællestræk peger på et oprindeligt grundsprog, der var talesproget herhjemme i bronzealderen (ca. 1500 f.v.t. til ca. 400) og antageligt også i Stenalderen. Gennem disse fælles træk, kan man finde mange svar. 
[ TILBAGE ]
 

Liutgast beskrives i det tyske heltedigt, Nibelunenlid, nedskrevet omkring 1200, men indholdet går tilbage til folkevandringstiden i begyndelsen af vor tidsregning og bekskrivelserne passer med andre kilder fra den tid. Sagnene kendes også fra Den Ældre Edda. Liutgast er lig med "Hlewagastir" da "H" falder bort i germansk sprog, Liutpold er samme som Leopold og betydningen af Lægæsts navn bliver derfor "Folkegæst". Lægæst var konge, hans folk danere og han boede antageligt i nærheden af guldhornenes fundsted i Sønderjylland. Danernerne som folkestammer er ældre end navnet Danmark.
[ TILBAGE ]
  

Guldhornene er fra omkring år 450 og det skal man være opmærksom på, når billederne sammenholdes med sagnene. Den nordiske mytologi vi normalt læser hos Saxo er nedskrevet langt senere, efter Kristendommen kom til landet, og derfor ændret en del i forhold til de mere oprindelige islandske sagn. For eksempel nævner Saxo hverken misteltenen eller at Balder dræbes med en pil, derimod med et sværd. Hermod, der skulle hævne Balders død, optræder også kun i de islandske sagn. De to kilder er altså uafhængige af hinanden, men har fælles rødder.
Der findes en meget fyldestgørende dokumentation for billedernes tolkninger i forhold til sagaerne i Dan Hemmings bog "Guldhornenes tale" (se Kilder).
[ TILBAGE ]
  
Kimbrerne kom oprindeligt fra Himmerland - Kimbrerland - og en stor del udvandrede i det første århundrede fvt., angiveligt på grund af hungersnød og rejsendes beskrivelser af forhold med overflod i det sydlige Europa. Den store gruppe kimbrere på omkring 30.000 personer der forlod hjemstavnen i Nordjylland nåede efter en 20 år lang færd gennem Europa helt frem til Italien, hvor de krydsede Alperne og udgjorde en markant trussel mod Romerriget. Selv om kimbrerne ikke har efterladt sig noget skriftligt, så er den sidste del af færden veldokumenteret af romerske historieskrive. De udvandrede kimbrere blev udslettet af romerne år 101 fvt. og den gruppe der var blevet hjemme i Kimbrerland er antageligt "opslugt af andre stammer" og forsvundet ud af historien.
Gundestrupkaret er et forgyldt sølvkar som blev fundet nær Aars i 1891. Angiveligt er der tale om et keltisk kar - deraf henvisningen til druideansigterne på karet - som kimbrerne har erobret på Balkan og siden hjembragt til Jylland.

[ TILBAGE ]
  
Odin regnes normalt som en gud danerne fører med sig, mens Thor nok var en oprindelig gud i landet. Danernes indvandring sker omkring 75 år tidligere end Guldhornenes datering. Odin har ændret sig fra danerne kommer og frem til hans bedst kendte karakteristika fra Vikingetiden. Guldhornene tilskrives danerne på grund af runeindskriften og den afbildede gud må derfor være Odin. Om Odin så ved danernes indvandring har træk fælles med Måneguden Manno eller om det er noget der tillagt fra de oprindelige bronzealder guder i landet, er nok uvist. Tiden for danernes ankomst betegnes folkevandringstiden og igennem nogle århundreder bryder mange folkeslag op for at bosætte sig andre steder, for eksempel er det velkendt at både anglerne fra Sønderjylland (angel = krog) og sakserne fra Nordjylland drager ud i forbindelse med danernes indvandring.
[ TILBAGE ]
  

Mistelten (Viscum) er en snyltende, stedsegrøn halvbusk. I Danmark findes den vildtvoksende få steder og er derfor fredet, men sås til tider i haver på æbletræer. Under sydligere himmelstrøg er den derimod meget almindelig.
Mistelten har været kendt som naturmedicin siden oldtiden. Druiderne anvendte planten til en universel medicin mod stort set alle sygdomme. I dag anvendes den bl.a. mod for højt blodtryk, kredsløbsforstyrrelser og forstoppelse samt som supplement ved kræftbehandling.
[ TILBAGE ]


  
Kilder: 
Guldhornenes tale af Dan Hemming, Dansk Historisk Håndbogsforlag 1979
Illustreret Videnskab Historie, 2/2007
The Druids by Peter Berresford Ellis, William B. Eerdmans Publiching Co., Michigan, 1995
4000 Years of Christmas by Earl W. Count & Alice Lawson, Ulysses Press, California, 1997
mistelten.dk

Illustrationer: 
Fotos: Licens fra Corel Corporation / Grafisk lay-out: PMP
Mistelten-foto: © 2005, Jan Jerszynski, Creative Commons 2.5 (Wikimedia)
Tegning: Public domain

Relaterede artikler: 
Mistelten – en supplerende behandlingsmulighed ? 
af Birgit Aalborg Funch (privatpraktiserende læge)

Links:
mistelten.dk (Kalundborg Planteskole) 
Wikipedia om Bro bro brille 
Wikipedia om Guldhornene 
Wikipedia om Gundestrupkarret 
Wikipedia om Mistelten 

Andre interessante links: 
Julen er en kopi af romernes fest (Videnskab.dk)
Artikel af Erik Haaest om Jon Glaster, aka histrorikeren Dan Hemming (hvis bog “Guldhornenes tale” en væsentlig del af artiklen om Misteltenes mysterium baseres på).

Se også: 
Julemandens rensdyr 
Nissernes oprindelse... 


  Du er velkommen til at kommentere. Du skal have en Facebook konto for at deltage. Høfligst anvend pænt sprogbrug og god etik i debatten. Når du tilføjer en kommentar, accepterer du vores Debat Forum vilkår.
 

Home > Artikler > Misteltenens mysterium
20-04-2016

HOME
Artiker:
Index

Per Meistrup
Per Meistrup
er web-redaktør. Oprindeligt er han uddannet i navigation og flight-planning indenfor luftfart og var tilknyttet Sterling Airways fra 1970 og næsten 10 år frem. Desuden har han arbejdet med professionel lyd og musikbranchen i 30 år.
Per Meistrup har også været musiker, beskæftiget sig med teater, været pladeproducer, leder af en radiostation og programvært. Fra 2006 har han valgt primært at hellige sig journalistik og forfatterskab, og har bosat sig i Sydøstasien på Koh Samui, en thailandsk ø i Siambugten.
Kontakt til forfatteren:
Send en E-mail 
Forfatterens hjemmeside 
Artikler af
Per Meistrup:
Alternativ kræftbehandling i Thailand 
Cannabis: CBD eller THC...?
Efter alle Julemærker at dømme... 
Hash bliver stueren super-medicin
Hvad er Akupunktur ?
Hvad er Aura ?
Hvad er Magnetterapi ?
Hvad er Radon ?
Hvorfor alternativ ?
Jordens forbandelse
Julemandens rensdyr
Misteltenens mysterium
Mystisk middelalder “læge-bog” indeholder et ægte budskab
Nissernes oprindelse...
Sankt Hans - en alternativ lysfest
Se også: 
Redaktørens klumme
Om Anubis
Om Sfinxen

ANNONCE:

Næste aktuelle arrangement (se alle):

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2017,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.