Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.

Nyt håb for "gummi-hvalpe" & ældre hunde

Af PERNILLE MONBERG, opdrætter

En gang imellem skulle man tro, at jeg var agent for kost-tilskuddet HOKAMIX, men det er en sørgelig realitet, at jeg i min vedvarende eksperimenteren, er ved at købe mig fattig i diverse tilskud til hundene. Når der endeligt er noget, som ser ud til at have en positiv effekt, bliver så jeg uendelig lykkelig, at jeg straks må dele det med andre hundeejere.

Det Hollandske firma som producerer HOKAMIX, har barslet med et nyt produkt HOKAMIX30 Gelenk+, som jeg har fået lov til at afprøve, inden det kom på markedet. Det er en slags udvidet version af det gamle HOKAMIX30. Man har blandt andet tilsat glycosamin og chrondroitin, som er ved at vinde indpas i hundeverdenen. Man har i en årrække kendt til det fra hesteverdenen, hvor det har vist sig at være særdeles effektivt til diverse ledproblemer. I USA er glycosamin desuden et godkendt lægemiddel til humant brug.

Præcis på samme tid som jeg modtog prøven på det nye produkt, var to af mine hvalpe på 12 uger blevet ekstremt ledløse. Den ene var blevet decideret halt på et bagben og jeg var ved at konkludere, at hun nok aldrig ville blive til noget som avls- og udstillingshund. De to hvalpe var naturligvis kandidater til at afprøve det nye kost tilskud.

Efter fem – ja kun 5 dage var den halte hvalp blevet haltfri, ja hun var for første gang begyndt at træde rent igennem på begge bagben. Efter en måned kunne jeg tydeligt se, at hun var ved at sætte muskler på lårene. Begge hvalpe var voldsomt ko-hasede. Det har rettet sig hos den ene og meget hos den anden, her tror jeg at det vil tage lidt tid, før det forsvinder helt. Det vigtigste er, at jeg ikke behøver, at begrænse dem i deres leg og udfoldelser. Jeg er i bund og grund af den opfattelse, at hvalpe skal have lov til at lege og motionere så meget de ønsker, for bedst muligt at kunne udvikle sig motorisk. Kun hvis de får mulighed for at udvikle en god muskulatur, vil de kunne stabilisere de ellers løse led i opvæksten. Jeg vil endda være så hård at sige, at hvis en hvalp ikke kan tåle at vokse op, uden at den skal pakkes ind i vat og bomuld, så kan den heller ikke tåle at være hund. En gang imellem kan der dog være tilfælde, hvor man har en åbenlys forklaring på, at en hvalp eller unghund udvikler ledproblemer. Det er situationer hvor den bliver syg, eksempelvis hvis den får en voldsom mave tarm infektion. Da ser man ofte sekundært, at den synker i håndrødderne. Der skal ikke mange dages sygdom til, før det tydeligt viser sig i leddene på en hurtigt voksende Ulvehundehvalp.(

Ovennævnte observationer kan måske lyde som en fantastisk beretning eller som noget halv-sekterisk hokus pokus. Men grunden til det ret hurtige resultat er, så vidt jeg har forstået, at produktet giver en mere tykt-flydende ledvæske, herved skabers en bedre støddæmpende effekt når individet bevæger sig. En videre effekt af glycosaminen og chrondroitinen er, at ledbrusken på længere sigt også bliver tykkere, således at leddene er rustet til at klare de mange stød, som det modtager dagen igennem hos en aktiv hvalp eller unghund. Den rekord hurtige korrektion af de meget skæve ben hos minehvalpe, har givet stof til eftertanke. 

Måske er det vi ofte ser når hvalpe går skævt på deres ben, ikke at de egentlig er vokset ”skævt”, men at de har ondt i leddene og som følge deraf går skævt for at aflaste de ømme flader. Hvis mine hvalpe havde været decideret skæve i benene, så ville det ikke være muligt at rette op på tilstanden så hurtigt. Måske er mange af de mere permanente skævheder som vi af og til ser hos hunde, startet med hundens forsøg på at aflaste en eller anden ømhed (evt. som følge manglefuld ernæring eller optagelsesevne). 

Uden at jeg har videnskabeligt belæg for påstanden, så er det efter min mening en logisk antagelse, at et led med en god tyk bruskflade og en tyk ledvæske er mindre disponeret for skader end et led med en tynd bruskflade og en tyndt flydende ledvæske. Ydermere er en vel musklet hvalp eller unghund langt mere stabil og koordineret i sine bevægelser, end en hvalp der bliver holdt i ro og bliver begrænset i sine udfoldelser. Jeg mener, at en hvalp der gennem leg har lært sin krops formåen at kende, er godt beskyttet imod skader. 

Efter at have prøvet den nye HOKAMIX30 GELENK+ i lidt over en måned, har jeg besluttet at jeg fremover vil bruge tilskuddet til mine hvalpe fra 12te uge og frem til de har stabiliseret sig i 6 – 8 måneders alderen. Derefter vil jeg lade dem gå over på den almindelige HOKAMIX 30 og når de igen bliver stive og gamle, vil jeg atter give dem denne nye HOKAMIX30 GELENK+ som til den tid ikke vil være ny længere! 

Publiceret DyrPaaNettet.dk: 25-04-2003


Home > Artikler > Nyt håb for "gummi-hvalpe" & ældre hunde
16-07-2013

HOME
DyrPaaNettet.dk



Pernille Monberg
er redaktør af "Ulvehunden" og opdrætter af Ulvehunde siden 1978 samt ejer af Kennel Wolfhouse.

 

ANNONCE:

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2017,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.