|
|
|
Nyheds
sektion:
Positivliste
og mælk
som kosttilskud |
|

|
Tidligere kunne
man på Fødevarestyrelsens hjemmeside læse en anbefaling om, at enhver
form for kosttilskud og vitaminer var unødvendige for almindelige
danskere, da vore fødevarer i forvejen indeholdt den korrekte
nødvendige mængde vitaminer og mineraler. Tilskud til vor daglige kost
virkede nærmest at betragte som bandlyst og der henvistes til visse
videnskabelige kilder som dokumentation. Andre undersøgelser kom
imidlertid frem til helt modsatte resultater, men de blev ikke nævnt.
Fødevarestyrelsen har tilsyneladende foretaget en "kovending"
og i dag forberedes en direkte positivliste over hvilke sundhedsmæssige
anprisninger, der må markedsføres i forbindelse med fødevarer og kosttilskud, "baseret på almindelig anerkendt videnskabelig evidens".
Det er uden tvivl et positivt tiltag, da en hel del fødevarer
efterhånden bliver tilsat forskellige sundhedsfremmende og
sygdomsforebyggende ingredienser, som der efter de nuværende
markedsføringsregler for fødevarer og kosttilskud ikke må informeres
om virkningen af, hvilken uvidenhed kan stille forbrugeren i et dilemma
om, hvad det dette eller hint nu må antages at være godt for?
En anden "kovending" er mælk, som vi altid har fået at vide
er sundt. Men nu bliver mælken endnu sundere - med et tilskud af de
sunde omega-3 fedtsyrer, som vi ellers normalt kender fra fiskeolie. Men
Omega-3, også benævnt N-3 fedtsyre, som forbindes med forebyggelse af hjerte-karsygdomme,
findes tillige i nogle planter.
Forskere ved Århus Universitets jordbrugsafdeling har nu fundet frem
til, at hvis køernes foder tilsættes lucernespirer og hvidkløver, så
bliver mælkens indhold af omega-3 tredoblet - mælken bliver både
sundere og får en mere cremet smag.
Ifølge Jyllands Posten eksperimenterer det lille økologiske mejeri
"Naturmælk" i Sønderjylland allerede med at så urter på
markerne. Mejeriet er nu parat til at fortsætte forsøgene, baseret på
den ny viden fra Århus Universitet, og forventer at forbrugerne er
parat til at betale lidt mere for den sunde mælk.
Forskningschef Jacob Holm Nielsen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet,
siger for øvrigt, at køer der fortrinsvis eller udelukkende lever af
græs, producerer mælk med en sundere balance af N-3 og N-6
fedtstofferne end køer der får majsbaseret foder.
Alternativinfo-redaktionen kan næsten ikke undlade at spørge: Var der
ikke en gang, før begreberne kosttilskud og øko-mælk blev opfundet,
hvor malkekøerne i de danske landbrug gik ude på kløver-markerne og
fortrinsvis leverede af græs? Og havde der dengang været en
Fødevarestyrelse, så var det måske rigtigt, at enhver
form for kosttilskud og vitaminer var unødvendige for almindelige
danskere, da vore fødevarer i forvejen indeholdt den korrekte
nødvendige mængde vitaminer og mineraler?
Links:
Fedtstof Guide
Fiskeolie - medicin eller
kosttilskud, artikel af overlæge Pekka Helin
Fødevarestyrelsens notat af 26-01-2007 vedr. "positivliste"
(Word-dokument)
HeleNettet søge-resulter for
"Mælk Omega-3".
Kilder:
DR
on-line 09-02-2007
Fødevarestyrelsen
Landbrugsinfo
Foto:
Sirikul Yingmeema, PMP Group
11-02-2007
(pm)
ANDRE
NYHEDS INDLÆG:
Se også:
De seneste nyheder i
overskrifter
Nyhedsarkiv
Nyheder om Dyr / DyrPaaNettet.dk
14-06-2008 |
|