|
|
|
Nyheds
sektion:
Ny spændende bog om personlig udvikling |
|

Lige meget hvem du tror du er, er du altid mere end dét!
|
Midt i strømmen af selvhjælpsbøger udgiver to af Danmarks førende Enneagramcoaches og -undervisere en anderledes og spændende bog om personlig udvikling og vækst.
Enneagrammet er et praktisk redskab, der handler om, hvordan vi mennesker er forskellige – og hvad vi hver især kan arbejde med for at vokse som individer. ”De fleste mennesker kan nikke genkendende til spørgsmålene ”Hvem er jeg?”, ”Hvorfor reagerer jeg, som jeg gør over for sorger og glæder, tryghed og stress?”, ”Hvorfor reagerer og handler mine familiemedlemmer, venner, kollegaer og bekendte, som de gør?” En dybere indsigt i de ni forskellige personlighedstyper kan øge éns forståelse og indsigt – både i én selv og i forholdet til andre.” uddyber forfatterne.
Mia Vendt Striim og Balder Striim forener på professionel og pædagogisk vis muligheden for selvudvikling i praksis med teorien bag Enneagrammets tusindårige historie. Ligeledes forenes i bogen konkrete og brugbare redskaber til personlig vækst med en anvisning af coachingredskaber i samspillet med andre personer eller teams. Bogen vil få indflydelse på både privatliv, hverdagsliv og arbejdsliv og vil indtage en reel plads i læserens liv.
Bogens første del ”Hvem tror du egentlig, du er?” handler om kendskab til personlighedstyperne og om øget og udfordrende selvindsigt. Anden del ”Coaching i dybden og 360º Formidling” fokuserer på at kunne benytte Enneagrammet med god effekt i sociale sammenhænge og i praktisk coaching af enkeltpersoner og grupper.
Det danske underviserpar Mia Vendt Striim og Balder Striim er yderst erfarne Enneagramcoaches gennem flere år. De er især kendt for at turde bruge sig selv og deres personlige erfaringer i undervisningen. Gennem årene har tusindvis af danskere besøgt og deltaget i Striims kurser. Forfatterne udtaler at ”Enneagrammet er en kilde til stadig dybere forståelse og inspiration til personlig udvikling, som læseren kan bruge hele livet.”
Enneagramteorien anvendes med høj succesrate i så forskellige emner som personlig udvikling, teamforståelse, lederskab, coaching og undervisning. Enneagrammet kan bruges i private og nære relationer – parforhold, familie – og i arbejdsrelaterede sammenhænge. Flere store danske virksomheder er blandt de professionelle brugere af Enneagramteori og -teamudvikling.
Titel: Brug dit Enneagram – Coaching af Typer og Teams
Forfattere: Mia Vendt Striim og Balder Striim
Sider: 313
Udkom: 29. marts 2007
Pris: 299,- (vejl.)
Forlag: Schultz Forlag
For yderligere oplysninger, kontakt: Daniel Ezban Rasmussen, tlf.: 43 22 74 24
10-05-2007
(nb)
ANDRE
NYHEDS INDLÆG:
Se også:
De seneste nyheder i
overskrifter
Nyhedsarkiv
Nyheder om Dyr / DyrPaaNettet.dk
20-07-2008 |
|