|
|
|
Nyheds
sektion:
Forskere
vil standse kræft før den bryder ud |
|

Oleg N.Demidov og Hnin NY Lwin fra Dr. Bulavins forskerteam på
IMCB webside om Wip1 studiet.
|
Et forskerteam under ledelse af Dr. Dmitry Bulavin på IMCB, Institute of Molecular and Cell Biology, i Singapore offentliggjorde den 28/8 (2007) at de har fundet en ny metode til af få kræftceller til at destruere sig selv, ved hjælp af et
protein kaldet Wip1. Forskningen er stadig i sin spæde begyndelse, men de første resultater tyder på, at det vil blive muligt fuldstændigt at undertrykke cancer.
Proteinet Wip1 findes i stamceller. hvor megen kræft begynder. Stamceller er i stand til at udvikle sig til en hvilken som helst celletype i kroppen og en celledeling er nødvendig for denne proces, men celledelingen skal være under kontrol. Hvis den kommer ud af kontrol, deler cellen sig uhæmmet og derved opstår kræft. Proteinet Wip1 er en del af denne proces og med til at skabe balance i celledelingen. Dr. Bulavin og hans team har fundet ud af, at hvis der er for meget Wip1 så bliver cellerne overgearet og begynder en uhæmmet deling.
"Vi har undersøgt effekten af Wip1 på cancer i mere end fem år," udtaler
forskningsleder Dr. Bulavin, "og vores foreløbige resultater viser, at inaktivering eller reduktion af Wip1 kan forhindre dannelsen af cancer i tarmene. Det bliver spændende at se om Wip1-afhængig modulation kan udgøre en effektiv metode til at forebygge cancer inder den bryder frem."
Forsøg med mus har vist, at hvis proteinet Wip1 helt fjernes fra cellerne, så er musene resistente over for kræft. Dr. Bulavins forskerteam på
IMCB i Singapore forventer at kunne påbegynde de første kliniske forsøg inden for to år.
Links:
A*Star pressemeddelelse fra 27-08-2007
IMCB, Institute of Molecular and Cell
Biology, Singapore
Dr. Dmitry Bulavin
"Wip1 phosphatase regulates p53-dependent apoptosis of stem cells and tumorigenesis in the mouse
intestine", Artikel IMCB NewsRoom 16-08-2007
Kilder:
A*Star Agency for Science, Technology and Research, 27-08-2007
Bangkok Post 28-08-2007
Foto:
-
29-08-2007
(pm)
ANDRE
NYHEDS INDLÆG:
Se også:
De seneste nyheder i
overskrifter
Nyhedsarkiv
Nyheder om Dyr / DyrPaaNettet.dk
14-06-2008 |
|