|
|
|
Nyheds
sektion:
Engle
findes, en international tendens |
|

Loftsmaleri af engle, Det Sixtinske Kapel i Vatikanet, Rom.
|
At betragte engle som rådgivere og støtter, som virkelige væsener, er en stigende international tendens
som bekræftes af flere undersøgelser. Der har på det seneste været en del medieomtale af den norske prinsesse Märtha-Louises åbenlyse tro på engle og at
der findes mere mellem himmel og jord. Det viser sig at fire ud af 10 nordmænd er enige i at mennesker kan have overnaturlige evner og kommunikere med engle, ifølge en meningsmåling foretaget for avisen "Verdens
Gang" i juli 2007. Der er lidt flere engletroende kvinder, nemlig 46%, end mænd, som kun kan mønstre 34%.
En ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Zapera for Kristeligt Dagblad i september 2007 viser, at danskerne følger trop med 43% - altså tæt på halvdelen af befolkningen. Ud af de 964 personer som deltog i
analysen svarer 15% "Ja, helt sikkert" til at tro på engle og 28% siger "Ja, måske", mens andre 28% svarer "Nej". Ikke uventet har englene størst tilslutning blandt kvinder, midaldrende og jyder.
Mere bemærkelsesværdigt er det derimod, at blandt de der definerer sig selv som ateist tror otte procent alligevel på engle. Det skal måske ses
i forhold til, at engle ikke udelukkende tilhører Kristendommen, de har en lang historie bag sig og beskrives allerede i "Genesis", Den første Mosebog, hvor ærkeenglene Gabriel og Mikael vogter porten til Paradisets Have.
Oprindeligt ser engle ud til at være hankøns væsener, i begyndelsen store maskuline halvnøgne mænd som fungerede som vogtere og
sendebude, senere små buttede drengebørn. Efterhånden bliver de mere feminint
afbilledet af kunstnerne, hvilket kønsskifte kan hænge sammen med
både en skiftende opfattelse af kristendommen samt den romantiske periode og oplysningstiden
der kulminerer i 1800-tallet. I den ny danske undersøgelse svarer halvdelen, 49%, på spørgsmålet "Hvilket køn, tror du, engle har?" at "Engle kan være både hankøn og hunkøn" mens hele 39% mener at "Engle kan ikke opdeles, som vi normalt kender det".
Ikke uventet er amerikanerne også størst, når det angår tro på engle, med 79%. Flere af de internationale analyser viser, at det især er blandt kvinder og befolkningsgrupper med lavere uddannelse, at engletroen er størst.
Kilder:
DR-Online
Kristeligt
Dagblad
Foto:
PMP Group Asia Co.Ltd.
13-09-2007
(pm)
ANDRE
NYHEDS INDLÆG:
Se også:
De seneste nyheder i
overskrifter
Nyhedsarkiv
Nyheder om Dyr / DyrPaaNettet.dk
14-06-2008 |
|