|
|
|
Nyheds
sektion:
Kræft
måske en smitsom sygdom |
|
.jpg)
Nye studier viser at ulven i tidernes morgen har har smittet vore hunderacer med
kræft.
|
Ny forskning tyder
på at kræft måske er en smitsom sygdom. Studier af den særlige form
for cancer, CTVT, viser at den oprindeligt begyndte hos ulve en gang for
mellem 200 og 2500 år siden, hvor den opstod spontant. Nutidens hunde
stammer fra ulven og gennem smittede ulve har kræftsygdommen bredt sig
til 80 eller flere af vore hunderacer.
Det ser ud til at CTVT smitter, fordi kræftcellerne kan manipulere med
immunforsvaret, hvorved CTVT-kræftcellerne ikke bliver genkendt som
fremmede celler og derved får mulighed for at dele sig og udvikle en
svulst. Gennem parring har smittede ulve overført sygdommen videre
gennem udviklingen til hundene.
I den senere tid har medierne omtalt en form for ansigts kræft hos Den
tasmanske Djævel, et glubsk rævelignende lille pungdyr. Denne
kræftform er meget smitsom og truer med at udrydde hele bestanden af
pungdjævle, som stort set udelukkende findes på Tasmanien. Årsagen
til smitten kan muligvis skyldes den genetiske lighed mellem
pungdjævlene grundet indavl, hvorfor immunsystemet ikke genkender
kræften som fremmede celler.
Disse studier og undersøgelser vækker nu mistanke om cancer også kan
være smitsom blandt mennesker. For at kunne udvikle sig til en smitte
skal kræftceller på en naturlig måde kunne komme i kontakt med
modtageligt væv. Kræftceller gemt dybt inde i et menneskes krop har
imidlertid ikke store chancer for at komme i kontakt med celler dybt
inde i et andet menneskes krop, fx. kræftceller fra en svulst i
leveren. Derimod ser det ud til at livmoderhalskræft (HPV) og muligvis prostatakræft
er smitsom fra person til person gennem samleje.
En anden mulighed kan måske være, at lungekræft kan smitte gennem
hoste, hvorfra løsrevne kræftceller risikerer at blive hostet op og
indåndet af en anden person.
Der kendes heldigvis kun til ganske få dokumenterede eksempler på
smitte blandt mennesker - et enkelt veldokumenteret tilfælde er hvor en
patient smittede kirurgen under en kræftoperation. Menneskets
immunsystem sammen med et kompliceret beskyttende system af proteiner kan muligvis
være en årsag til at sygdommen tilsyneladende ikke er umiddelbart
smitsom, men forskerne vil nu i gang med at foretage studier af
immunsvækkede AIDS-patienter for at undersøge om de er særligt
udsatte. Skulle dette vise sig at være tilfældet, så er der en
mulighed for at kræft også kan være smitsom blandt mennesker.
Kilde:
Illustreret Videnskab
14/2007
DR-online
Læs mere:
Læs hele artiklen "Kræft kan smitte" i Illustreret Videnskab
nr. 14, 2007.
Links:
Tasmanske djævle måske væk om 20 år
(DR nyheder) 9/10-07
Netdoktor.dk om HPV
Netdoktor.dk om prostatakræft
Wikipedia om "Human papillomavirus"
(HPV), engelsk tekst
Foto:
Corel Photo Library
19-11-2007
(pm)
ANDRE
NYHEDS INDLÆG:
Se også:
De seneste nyheder i
overskrifter
Nyhedsarkiv
Nyheder om Dyr / DyrPaaNettet.dk
14-06-2008 |
|