|
|
|
Nyheds
sektion:
Alternativer til global opvarmning |
|

Den bedste indsats vi kan gøre for en bedre Verden er, at rette
op på fejlernæring og mangel på vitaminer og mineraler.
Sådan lyder det fra Copenhagen Consensus.
|
Hvis man skal
gøre noget godt for denne Verden, så glem alt om "global
opvarmning" - der er masser af andre og bedre alternative
muligheder. Sådan lyder det fra "Copenhagen Consensus", hvor
otte internationale topøkonomer de seneste fem dage har diskuteret hvad
der er det bedste politikerne kan foretage sig for, at klare de
udfordringer Verden står over for.
Gruppen af eksperter er kommet frem til en rangliste over 30 forskellig
tiltag og først på plads nummer 14 optræder punktet "tiltag mod
den Globale opvarmning". Manden bag Copenhagen Consensus, den
kontroversielle Bjørn Lomborg, udtaler til Ritzau, at han tror
prioriteringerne på listen vil overraske mange mennesker.
"Copenhagen Consensus kigger ikke bare på de meget medieprofilerede problemer, men også på de mere
skjulte problemer, hvor der er rigtig mange gode løsninger. Nogle af de bedste ting at gøre noget ved, er fejlernæring med blandt andet jern-, zink og
A-vitamin-mangel. Meget skjulte ting, men som er utrolig væsentlige, og hvor vi kan gøre rigtig, rigtig
meget for rigtig lidt," forklarer Bjørn Lomborg.
Fem af de ti øverste punkter på listen drejer sig om fejlernæring,
først næsten halvvejs nede på listen finder man CO2-begrænsning.
"Global opvarmning er også med på listen, men det kommer noget længere nede på listen. Hvis man satser
på udvikling af eksempelvis bedre solceller om 10 og 20 år, så kan det være en ganske respektabel
investering. Men hvis vi fortsætter som nu med at skære i CO2, så viser det sig faktisk at være den
allerdårligste løsning," fortæller Bjørn Lomborg og tilføjer:
"Og så skal vi altså også huske, at der er 13 andre ting, som endnu vigtigere, og hvor vi kan gøre
endnu mere godt."
Ranglisten
fra Copenhagen Consensus:
1. Mikronæringsstoffer til børn (A-vitamin og zink)
2. Doha-rundens udviklingsdagsorden
3. Styrkelse af mikronæringsstoffer (jern og tilsætning af jod i salt)
4. Udvidet immuniseringsdækning for børn
5. Forædling af fødevarer
6. Ormekure og andre ernæringsprogrammer på skoler
7. Sænke prisen for at gå i skole
8. Øge og forbedre pigers adgang til at gå i skole
9. Fremme ernæringsprogrammer i lokalsamfundene
10. Yde støtte til kvinders reproduktive rolle
11. Billig hjertemedicin skal være tilgængelig i udviklingslandene
12. Fremme kamp mod og behandling af malaria
13. Øge kampen mod tuberkulose
14. Forskning i og udvikling af miljøteknologi
15. Øge adgangen til vandrensning
16. Øge adgangen til rent drikkevand
17. Betale forældre for at sende deres børn i skole
18. Sende fredsbevarende soldater til lande, der har været ramme om væbnede konflikter, der risikerer at bryde ud igen
19. Kombineret indsats mod hiv/aids - forebyggelse samt behandling 20. Oplysningskampagner for at øge viden om, hvordan sygdomme smitter
21. Øge den kirurgiske kapacitet på distriktshospitaler
22. Give billige mikrolån til kvinder
23. Øge adgangen til ovne, der forurener mindre
24. Bygge vandreservoirer for at få vandenergi, øge muligheden for kunstvanding og mindske konsekvenserne af tørke
25. Sætte grænser for bilers udstødning
26. Skifte højtforurenende brændsel ud med lavt forurenende brændstof i biler
28. Oplysningskampagner om tobaks skadevirkninger samt sætte afgifter på tobak
29. Forskning og udvikling af miljøteknologi og bruge økonomiske værktøjer som afgifter for at nedsætte udledningen af CO2
30. Nedsætte udledningen af CO2 |
Kilder:
DR-online
Se også:
Hvorfor alternativ
? (artikel 25-10-2007)
Link:
Copenhagen
Consensus
Foto:
PMP Group Asia Co. Ltd.
30-05-2008
(pm)
ANDRE
NYHEDS INDLÆG:
Se også:
De seneste nyheder i
overskrifter
Nyhedsarkiv
Nyheder om Dyr / DyrPaaNettet.dk
14-06-2008 |
|