www.alternativinfo.dk

 

"TROLDMANDEN" FRA TROIS FRÈRES-HULEN

I området omkring bjergkæden Pyrenæerne, i det sydlige Frakrig og nordlige Spanien, er fundet en lang rækker bjerghuler, som indeholder tegninger og "malerier" fra perioden omkring den seneste Istid (ca. 10.000 b.c.). Hulernes udsmykning kendetegnes ved dyretegninger og til tider jagtmotiver, der af mange betragtes som ypperlig kunst.

Billederne er normalt placeret dybt inde i hulerne og er ofte svært tilgængelige - i en af hulerne må man endda svømme over en underjordisk sø for at komme til dem. Modsat moderne kunstnere, der helst placerer deres kreationerer på offentlige steder og i godt lys, så gemte istids-malerne deres motiver i mørke huler og var derfor næppe "kunstnere" - hulernes udsmykning havde rituel betydning, var forbeholdt jægernes ceremonier før en jagt - og maleren var en stammens shaman.

I Trois Frères-hulen i Syd-Frankrig, findes et meget kendt motiv kaldet "Troldmanden" - en person iklædt hjortegevir, bjørnelapper og hestehale. Det menes at være shaman-malerens selvportræt - man kan endda finde ham hele tre gange i hulen, de to midt i vrimlen af dyreflokke. Det kunne naturligvis også være et billede af en Gud, men meget taler for at det er shamanen selv, da han i et af motiverne danser efter dyrene, mens han spiller fløjte!

Hulerne har af jægerne været betraget som en underjordisk jagtmark, hvor man forberedte eller direkte simulerede jagtens udbytte rituelt. På nogle billeder ser man "Shamanen" føre an i jagtdansen, iført dyrehoved, og jægerne dansende efter ham omgivet af dyrene. Istidshulerne kaldes også ofte for "De Store Jægers Huler".

Endnu op i vor tid kendes der til jægerfolk, der udfører lignende ritualer, før de drager ud på jagt - f.eks. fra stammer i Sibirien, Afrika og blandt indianere. Eskimoer har stadig trylleformularer - antagelig af samme slags, som istidens shamaner anvendte til at hidkalde moskus- og bisonokser og få magt over dem. En del af de ord eskimoerne benytter ved deres jagtritualer, stammer nemlig fra et tidligere sprog, de ikke længere selv forstår.

af Per Meistrup (web-redaktør).
Kilde: "Die Höhlen Der Grossen Jäger" af Hans Baumann.
(Dansk titel.: "De store jægers huler", P. Haase & Søns Forlag, 1955).

Copyright © PMP, 2000

Dette er et pop-up vindue - luk vinduet ved afslutning
Copyright ©  Index, artikler, fotos,  grafik og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2014,  PMP Group