|
|
|
ARKIV
- Nyere bogudgivelser |
|
Arkivet
over nyere bogudgivelser med relation til dette websteds indhold. |
|
Frugttræ
- strategien (
1 bog + 2 cd´ er )
af Helen Eriksen
Hemi-Sync. Udkom d. 01-12-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 425 kr. - |
Tænk
hvis vi alle i virkeligheden er forbundet. Tænk hvis vi
alle er celler i den større organisme, der hedder
universet. Tænk hvis det, der forbinder os, er en
holografisk bevidsthed, der gør at vi alle har adgang til
hinandens læring, viden, erfaring, visdom og kærlighed.
Tænk hvis det trådløse sprog der forbinder os alle, og
som giver os adgang til universel visdom og til den
holografiske bevidsthed - er intuitionen, den intuitive
intelligens. Tænk hvis det der føles som en intuitiv
impuls er den holografiske bevidsthed der taler og vibrere
igennem dine 120 kvadrillioner meter DNA lige nu ?
Tænk hvis der er et universelt transformationsprincip der
frigøres i alt levende, i os mennesker, i dig, når du
tør at følge den intuitive impuls. Tænk hvis det er
dette universelle transformationsprincip, der giver dig
følelsen af flow i krop og sjæl og oplevelsen af at
være ét med universet. Tænk hvis dette
transformationsprincip gør dig og alt andet levende i
universet i stand til at give samtidig med at du selv
vokser - ligesom frugt-træet gør det. Tænk hvis der
iboende alt levende i alle levende cellers DNA er en viden
om en universel transformations-strategi, der leder os
alle til en erkendelse af indbyrdes forbundethed. Tænk
hvis denne iboende universelle transformations-strategi
har et navn. Tænk hvis den hedder Frugttræ-strategien. |
|
Det
er ikke lige fedt ...
af Anette Harbech Olesen
Hovedland. Udkom d. 29-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris ej oplyst - 143 sider. |
| Det
er ikke lige fedt handler om fedt og ernæring. Bogen gør
op med den misforståelse, at alt fedt er skidt fedt. Fedt
er ikke bare fedt - og det er absolut ikke lige fedt,
hvilken type du spiser. Det handler om at få det gode
fedt med de essentielle fedtsyrer ind i kosten og det
dårlige fedt ud. Anette Harbech Olesen forklarer de
tekniske forskelle på fedtstofferne, så den
kostinteresserede kan forstå det. Hun ser de sammen
hænge mellem sundhed, sygdom , velvære og fedtstoffer,
som de fleste overser. Som for eksempel, at noget fedt kan
hjælpe dig til et vægttab. |
|
Kvit
superkvinden - slip dine bekymringer
af Kristine Carlson
Bogans. Udkom d. 29-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 169 kr. - 332 sider. |
Bortset
fra manden Richard Carlson er verdensberømt... også i
Danmark for Glem Ikke De Små Ting - så er Kristine en
helt almindelig kvinde.
Hun er mor til to piger. Hun véd hvad kvinders tid er
værd. Og hun véd at det er her skoen trykker for alle
kvinder.
Læs bare ét kapitel. Og så har hun ikke noget mod at
betale skat. |
|
Da
jeg lærte at elske mig selv
af Kim McMillen
Borgen. Udkom d. 29-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 99 kr. - 176 sider. |
Da
jeg lærte at elske mig selv er en bog om den glæde og
befriende følelse, det er at holde af sig selv og andre.
Hver side i bogen rummer sin egen klare visdom i få ord.
Det er en kunst for mange af os bare at acceptere os selv
som de mennesker, vi er. At lære at elske sig selv er en
proces, som kommer til udtryk i et hav af fine detaljer,
stemninger og handlinger i liver, små og store
forandringer i det daglige. Og det er lige præcis de
glimtvise aha-oplevelser, som denne bog gengiver.
Forfatteren Kim McMillen har indfanget de dybe og
usædvanligt enkle erkendelser og humoristiske
iagttagelser, som hun selv har haft på sin egen vej mod
et liv levet med kærlighed til og accept af sig selv. Et
liv, som helt naturligt også bliver til et liv med
kærlighed og accept af andre. |
|
Kostens
naturlige farvekode
for optimal sundhed
af James A. Joseph, Ph.D., Daniel A. Nadeau, M.D. og Anne
Underwood
Borgen. Udkom d. 28-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 299 kr. - 346 sider. |
Farvestrålende
mad er nøglen til optimal sundhed, masser af energi og
vitalitet. Nyere forskning viser, at de naturlige
farvepigmenter, der findes i frugter og grønsager styrker
immunforsvar, hjerne, hjerte og syn og modvirker aldring,
gigt og en række andre processer og sygdomme. Farverig
kost sikrer, at man bl.a. får nok antioxidanter, som er
grundlæggende for modstandskraften, og at man får en
række andre beskyttende og opbyggende stoffer, som man
ellers ville gå glip af.
Kostens naturlige farvekode gennemgår de frugter og
grønsager, som er særlige rige på gavnlige stoffer, og
den giver letforståelige og grundige forklaringer på
deres virkninger.
Farvediæten er ikke en kostplan fuld af regler og
begrænsninger, det er en udvidelse af ens kostbevidsthed,
så man helt naturligt vælger at anvende farverige og
energifyldte ingredienser i den daglige madlavning -
uanset hvilke kostprincipper man i øvrigt lever efter.
Bogen er skrevet med et smittende engagement og taler til
den sunde fornuft - og har man først fået fat på
tankegangen, bliver det er leg at sørge for at give sig
selv de bedste livsbetingelser.
Kostens naturlige farvekode er fyldt med viden om og
inspiration til at tage for sig af naturens frodige
spisekammer og indeholder desuden 75 lækre opskrifter på
farverig mad, der er fuld af næring og energi. |
|
Camino
af Shirley Maclaine
Aschehoug. Udkom d. 15-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 99 kr. - 288 sider. |
| Shirley
Maclaine behøver næppe den store præsentation. Hendes
bog Camino er allerede i den indbundne udgave en
bestseller. Caminoens energi har været kendt i alle
tider, hvor folk har brugt den til at tage deres liv og
dets spørgsmål op til revision. For Shirley var rejsen
både en fysisk åndelig udfordring, og med sin varme,
hjertelige fortællestil tager hun os med på en spirituel
rejse gennem tidligere liv, frygt, seksualitet, visioner
og ensomhed helt tilbage til menneskets oprindelse, og
afdækker undervejs nogle af universets dybeste
hemmeligheder. |
|
Bliv
bedste ven med dine værste sider
af Hal & Sidra Stone
Aschehoug. Udkom d. 15-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 99 kr. - 239 sider. |
| Vores
personlighed består af mange forskellige sider, og siden
barndommen har de fleste af os lært at identificere os
med de sider af os selv som har givet os tryghed og
succes. Andre sider er imidlertid blevet trængt væk og
lever i stedet i os som skygger, der styrer meget mere af
vores liv, end hvad godt er. Voice Dialogue metoden, der
er en effektiv spørgeteknik til at afdække disse
skyggesider af en selv, har gennem de sidste år vundet
stor indpas på forskellige uddannelser inden for
terapeuter, social- og sundhedsarbejdere - og naturligvis
blandt alle de mennesker, der er interesseret i
selvudvikling. |
|
NLP
- i teori og praksis
af Joseph O´Connor
Aschehoug. Udkom d. 15-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 329 kr. - 294 sider. |
Det
handler om, hvordan vi opfatter den verden vi færdes i -
og om hvordan vi hele tiden skaber vores egen individuelle
virkelighedsopfattelse af, hvordan tilværelsen hænger
sammen. Nogle af disse virkelighedsforståelser fungerer
fint for os - mens andre skaber unødige barrikader og
bremser os i at udnytte vores potentialer fuldt ud. NLP
tekniker har længe været kendt og anvendt som nogle
særdeles effektive mentale værktøjer og øvelser, der
kan gøre os opmærksom på, hvor vores mentale og
følelsesmæssige barrikader er og dermed også kan give
os en chance for bevidst at gøre noget ved dem.
I NLP - i teori og praksis - en grundbog følger den
internationalt anerkendte forfatter Joseph O´Connor os
lige fra begynder til practitioner niveau. Bogen giver en
komplet oversigt over og gennemgang af de forskellige
teknikker og øvelser, der anvendes, og principperne
forklares så enkelt som muligt. Bogen indeholder desuden
en nem, overskuelig guide, der fortæller, på hvilke
områder teknikkerne bedst anvendes. |
|
Kvinder
der vil elskes
af Sari Norkola
Borgen. Udkom d. 14-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 229 kr. - 224 sider. |
Flere
og flere kvinder lever alene - uden at ville det. De er
ofte inde i en ond cirkel, hvor de føler sig overbevist
om, at der ikke er nogen mand til dem. Og det skader både
den indre harmoni og selvværdet.
Med Kvinder der vil elskes giver Sari Norkola er seriøst
bud på, hvordan den onde cirkel kan blive brudt, og
hvordan man selv kan sætte gang i en helt ny og stærk
mekanisme, der både skaber velvære, balance og selvværd
- OG dermed tiltrækker den rigtige mand. Kvinder der vil
elskes introducerer en magisk og feminin
visualiseringsmetode og viser, hvordan man kan forstærke
sin kærlighedsenergi ved hjælp af sten, kraftdyr og
andre symboler fra naturen.
Sari Norkola forklarer også, hvordan den erotiske gnist
kan tændes og plejes gennem dufte, urter, mad, musik og
feng shui.
Der er praktiske og fornuftige råd om, hvordan man fanger
og beholder mandens interesse fra første øjekast - og
hvordan man mindsker risikoen for at rende ind i den
forkerte mand.
Det første skridt i retning af at tiltrække den rigtige
mand er at blive bevidst om, hvilke kvaliteter man savner
i sit liv her og nu. Lige tiltrækker lige, og hvis man
lader kærlighed, sanselighed og velvære fylde krop og
sjæl, skaber man de bedste betingelser for at møde
manden i sit liv. |
|
To
verdener mødes
af Val Williams.
Aschehoug. Udkom d. 08-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 199 kr. - 158 sider. |
"Det
er ikke svært at få kontakt med de døde; det svære er
at få budskabet igennem til de levende"
To verdener mødes er en ærlig og nede på jorden
beretning om, hvordan hun i sin tid blev spiritist, og om
de mange ting, hun oplever i forbindelse med sine evner.
Mange læsere vil ganske givet kunne genkende oplevelser,
de selv tilsvarende har haft, og på den måde får Val
Williams gennem eksemplets magt vist, at den åndelige,
spirituelle verden ikke er så fjernt fra nogen af os, som
man kunne forledes til at tro. I England er Val Williams
da også i denne sommer blevet ordineret til Minister i
Spiritualists´ National Union, en svært opnåelig titel,
der i England giver ret til at via folk og foretage
lignende kirkelige handlinger. |
|
Find
dit autentiske jeg
- Skab dit liv ud fra din inderste kerne
af Phillip C. McGraw, ph.d.
Borgen. Udkom d. 07-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 299 kr. - 334 sider. |
Find
dit autentiske jeg handler om at finde ind til sin
inderste kerne, den person, man engang blev skabt til at
være. Ifølge forfatteren er basis for ethvert menneskes
liv ti afgørende øjeblikke, syv skelsættende
beslutninger og fem udslagsgivende personer. Det gælder
om at identificere disse elementer og arbejde med dem,
når livet har forvrænget ens selvopfattelse.
Hvis man konstant er træt, stresset, følelsesmæssigt
apatisk eller endda deprimeret, bekymret og ulykkelig, så
overhører man sit autentiske jeg og fører en tilværelse
baseret på rutiner. Savner man daglig begejstring for sig
selv og sit liv, og er ens følelser præget af
håbløshed og manglende optimisme, så skyldes det, at
man har svigtet sig selv og det, der er vigtigt for en.
Man har fjernet sig fra sit autentiske jeg.
I bogen guider forfatteren læseren til at afdække det
sande jeg, som er helt specielt for den enkelte. Ved denne
proces får man ny energi og ny styrke på en måde, som
man slet ikke kan forestille sig. Bogen viser, at først
når man kender sig selv, kan man aktivt og bevidst styre
sit liv. |
|
Pas
på ørerne
- Tinnitus, høreskader, forebyggelse og behandling
af Henrik Strube
Borgen. Udkom d. 06-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 229 kr. - 185 sider. |
Efter
20 år som rockmusiker fik Henrik Strube tinnitus. Det har
han nu levet med i mere end 10 år. I Pas på ørerne
fortæller han dels sin egen personlige historie, dels om
tinnitus og høreskader i almindelighed. Han påpeger, at
tinnitus sjældent kommer tilfældigt og beskriver,
hvordan det opleves at have tinnitus.
Selv har man lært at acceptere og leve godt med sin
tinnitus. Han giver gode råd om, hvad man kan gøre for
at mildne tinnitus, fortæller om forskellige forme for
tinnitus og hvilke behandlingsmåder der findes. Han gør
også opmærksom på, hvordan man kan forebygge den.
Bogen er baseret på mange års research, og Henrik Strube
har udarbejdet den i dialog med en række eksperter på
området. |
|
Hva´
med selvansvarligheden ?
af Bo Heimann
Borgen. Udkom d. 01-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 299 kr. - 195 sider.
|
Selvansvarlighed
er en grundlæggende accept af, at det ikke er de ting,
der sker for os, der bestemmer, om vi giver os selv et
godt liv - det er vores svar på det, der bestemmer det.
Men ofte tør vi ikke tage det ansvar på os, fordi det
vil afskære os fra at anklage og bebrejde - og retten til
at pive vil vi ikke give fra os.
Hva´ med selvansvarligheden ? er et opgør med
Janteloven. Det handler om at "melde sig ind" i
sit liv - se muligheder frem for begrænsninger, om at
tage initiativ og vise tillid frem for angst, respektere
sig selv og andre, anerkende og tage hånd om
konsekvenserne af ens valg, og om at blive bedre til at
acceptere virkeligheden og handle ud fra den frem for at
benægte og fortrænge realiteterne.
"Når man fuldt ud tager ansvaret for sit eget liv
på sig, erfarer man på den ene side, hvor svært livet
kan være, men det skaber samtidig en langt større
forståelse for, hvordan vi alle hver især prøver at få
noget godt ud af vores liv. Derved åbner større
selvansvarlighed i sidste ende også op for større
kærlighed til og respekt for en selv og andre." |
|
En
knækket vinge
af Kirsten Brink
Borgen. Udkom d. 31-10-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 199 kr. - 160 sider.
|
I
1995 rejste Kirsten Brink til Peru for at opbygge et
sundhedscenter for en gruppe fattige indianere i en øde
egn af Andesbjergene. Et halvt år senere blev hun
overfaldet af en gruppe banditter i den gamle
inka-hovedstad Cusco. Banditterne brækkede ryggen og
halsen på hende, og med ét var den erfarne sygeplejerske
afhængig af hjælp fra de indianere, hun var sendt ud for
at hjælpe.
Indianerne gav hende navnet "Knækket vinge"
efter lammelsen i hendes venstre arm og behandlede hende
som en af deres egne. Kirsten Brink levede hos dem i ni
måneder, inden hun rejste hjem til Danmark og fik
konstateret, at hun havde fået skadet sin hjerne ved
overfaldet. Hun led af bevægelsesvanskeligheder i venstre
side samt tale-, læse-, og forståelsesvanskeligheder.
I to år sloges hun alene med sine problemer. Hver dag var
en kamp mod konstante smerter, hukommelsestab, manglende
tidsfornemmelse og stedsans, svigtende koncentrationsevne,
tomhed og ensomhed. Vendepunktet indtraf, da hun kom til
genoptræning på Center for Hjerneskade ved Københavns
Universitet, og i juli 2000 kunne Kirsten Brink igen
arbejde som lønnet sygeplejerske på lige fod med sine
kolleger.
I "En knækket vinge" fortæller Kristen Brink
om sygdomsperioden, genoptræningsforløbet, og hvordan
hun har lært at leve med sin hjerneskade, set både som
behandler og patient. |
|
Du
ka´ sagtens
af Kirsten Nees Larsen
Borgen. Udkom d. 05-11-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 249 kr. - 192 sider.
|
Efter
et liv fuldt af bank og omgivet af alkoholikere er det
lykkedes Kirsten Nees Larsen at bryde voldsspiralen. I en
ny bog fortæller hun for første gang hvordan. I november
1991 dræbte Kirsten Nees Larsens son på 18 år sin
stedfar. Forud var gået flere år, hvor Kirsten og hendes
to sønner måtte leve døgnet rundt med vold,
dødstrusler og forfølgelse fra stedfaderen.
Kirstens samlever var notorisk psykopat og kendt som
ekstremt voldelig. Så voldelig at Esbjergs krisecenter
ikke turde huse Kirsten og hendes børn. En aften for 11
år siden brækkede han hoveddøren op for at komme ind og
tage livet af familien, men Kirstens ældste søn satte en
stopper for stedfaderens morderiske angreb med en
brødkniv. Efter en kortvarig retssag blev Kirstens søn
frikendt og drabet betegnet som nødværge.
Knap 65.000 kvinder på landsplan oplever en eller anden
form for vold i løbet af et år, viser en undersøgelse
gennemført at Statens Institut for Folkesundhed i 2000. I
Du ka´ sagtens får vi en personlig historie om hvor galt
det kan gå. Men også beretningen om, hvordan grunden til
et liv med vold og terror blev lagt allerede i
forfatterens barndom, der var præget af tæsk,
alkoholmisbrug og vanrøgt. |
|
Tag
intelligente beslutninger
af John S Hammond, Ralph L. Keeney, Howard Raiffa
Borgen. Udkom d. 31-10-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 279 kr. - 236 sider.
|
En
praktisk guide til gode valg. Hvor skal jeg bo ? Hvilket
job skal jeg søge ? Hvilken pension skal jeg sætte mine
penge i ? Hvilken jobansøger skal jeg ansætte ?
Det er et af de fundamentale vilkår i livet at vælge.
Vælge mellem de muligheder, man står over for, og vælge
det allerbedste. Men det er altså svært - især når der
er flere muligheder, og især når det drejer sig om
komplekse problemstillinger. Så i disse situationer har
man brug for hjælp.
Hjælpen kommer fra Tag intelligente beslutninger - en
bog, der forsøger at lære læseren et system til at
udelukke de dårlige beslutninger og fokusere på de gode
beslutninger.
Kunsten ved de intelligente beslutninger er at være
proaktiv - tage skeen i egen hånd, så man selv tager sin
egen beslutning. På den måde undgår man, at
beslutningen tager sig selv, når man tilbage kun har ét
eneste valg, der som oftest bestemt ikke er det bedste. |
|
Sjælens
kontrakter
af Caroline Myss
Borgen. Udkom d. 21-10-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 369 kr. - 525 sider.
|
Det
er Caroline Myss´ overbevisning, at vi alle har et
særligt formål i liver, en sjælelig kontrakt, som vi
bevidst eller ubevidst søger at indfri. Med Sjælens
kontrakter præsenterer hun en ny og spændende metode til
at finde sit livs formål - det nogle opfatter som et
kald, andre som at have en mission i livet. Manglende
viden om eller fornemmelse af sit livsformål kan
afstedkomme depression, rodløshed, angst, kronisk
træthed og i sidste ende fysiske symptomer, Mens nogle
lige fra barnsben ved, hvad de vil med deres liv, er der
andre, der hvirvler rundt i evig søgen efter mål,
formål og retning, eller som slet ikke tænker på, at
der kan være et egentligt formål med netop deres liv.
Caroline Myss har koblet arketyperne sammen med chakraer
og astrologiske begreber og danner dermed grundlag for
det, hun kalder det personlige arketypiske hjul. Hun
forklarer, hvordan vi som individer kan finde frem til
vores egne særlige arketyper og bruge dem til at finde ud
af, hvad vi er her for at lære og hvem, det er meningen,
at vi skal møde. Når vi lærer vores arketypiske
ledsagere at kende, begynder via t forstå, hvordan vi kan
leve livet, så vi gør bedst brug af vores individuelle
evner og realiserer vores dybeste længsler. |
|
Manden
& hans mor
af Dorit Aagaard
Borgen. Udkom d. 18-10-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 199 kr. - 147 sider.
|
Når
mor flytter med.....
Manden & hans mor handler om, hvad der kan ske, når
en mand ikke rigtig har frigjort sig fra sin mor - og når
hun heller ikke har sluppet ham. Han kan få alvorlige
problemer med sin maskulinitet og sin selvfølelse, og
ofte oplever han, at det er svært at få et parforhold
til at fungere.
Dorit Aagaard er terapeut og grafolog og gennem cases fra
sit arbejde igennem mange år fortæller hun, hvordan selv
velfungerende og aktive mænd kan have svært ved at
mærke deres følelser og få sagt fra, når deres kone
eller kærester bliver for dominerende.
Hendes erfaring er, at det er mødrenes velmente men til
tider kvælende omsorg for deres sønner, der er med til
at skabe umodne og handlingslammede mænd, ægtemænd og
fædre. Mænd der tror, at det er kvinden, der bedst ved,
hvad der er godt for ham.
Manden & hans mor er en øjenåbner for både mænd og
kvinder, og bogen giver vejledning i og inspiration
til, hvordan man(d) gennemskuer de destruktive mønstre og
gør noget ved problemet. |
|
Bevidst
kærlighed
af John Welwood
Aschehoug. Udkom d. 16-10-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 229 kr. - 264 sider.
|
Bevidst
kærlighed er ikke en af de bøger, der lover, at man på
syv uger får et evigt lykkeligt parforhold. Det er
derimod en bog, der har sit udgangspunkt i, at mennesker
konstant spejler sig i hinanden og at ens partner netop af
den grund hurtigt bliver den vigtigste lærermester, når
man skal lære hidtil ukendte sider af sig selv at kende.
John Welwood kommer vidt omkring i kærlighedens mange
udtryk. Forskellen på betinget og ubetinget kærlighed,
seksualitetens dybder, roller i parforholdet og hvor i
kommunikationen, det som oftest går galt. Han erkender,
at det er svært, men opfordrer både mænd og kvinder til
at blive hjertets krigere. At vi tør være åbne og
følsomme og ikke henfalder til at gemme os bag kontrol og
maskespil. At vi vælger den vej, hvor vi bruger os selv
og partneren til at blive mere bevidste om, hvad vi
egentlig kommunikerer og om de mange mønstre, vaner og
roller, vi ubevidst udlever mod hinanden. For først når
vi virkelig er bevidste om os selv, kan vi for alvor få
øje på vores partners kvaliteter - og så er det først,
at den spændende opdagelsesrejse begynder. |
|
Tarot
- kort & godt
af Susanne Taylor
Aschehoug. Udkom d. 14-10-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 169 kr. - 238 sider. |
Tarotkort
har alle dage været et fascinerende redskab til at spå
om fremtiden. Konger, kejsere, dronninger og prinsesser,
ja alle slags godtfolk har spurgt sig selv: Hvad mon der
vil ske i min fremtid ? Tarotkort er verden over blevet
både berømte og berygtede for at kunne forudsige næsten
alt, hvad man spørger om - hvis det vel at mærke er en
dygtig tarotlæser, der tyder kortene.
Tarot - kort & godt viser, hvordan alle kan få noget
ud af at bringe tarotkort ind i hverdagen og ikke mindst,
hvordan man kan stille spørgsmål til kortene og tyde
svarene. Med udgangspunkt i Aleister Crowleys tarotkort
tager Susanne Taylor os gennem tarotkortenes utallige
symboler , farver og de astrologiske betydninger, som
kortene henviser til. Bogen er særdeles velegnet som
lærebog for begyndere og let øvede, men også en
glimrende opslagsbog. |
|
Livsenergi
med de fem tibetanere
af Christopher S. Kilham
Aschehoug. Udkom d. 16-10-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 149 kr. - 94 sider.
|
Ungdommens
kilde. Det er hvad yogaøvelserne De fem Tibetanere
betyder for millioner af mennesker verden over. Siden sin
første udgivelse i 1939 har bogen om de fem tibetanere
opnået kult og klassikerstatus.
Men noget manglede. Den første forfatter Peter Kelder var
tilsyneladende af den overbevisning, at ikke alle
hemmeligheder skulle åbenbares. Noget skulle gemmes til
de særligt indviede.
Det er nærværendes bogs forfatter Christopher S. Kilham
ikke enig i. Tværtimod. Efter i mange år at have
arbejdet med mange forskellige former for yoga og specielt
de fem tibetanere tilføjer han i denne nyskrevne bog om
øvelserne f.eks. læren om bevægelse og åndedræt. Der
er yderligere tilføjet mange praktiske anvisninger og
gode råd, så dette er ikke blot en kopi af den gamle
bog, men en udvidet version, der tilbyder det fulde
udbytte af fem særdeles kraftfulde øvelser. Øvelser,
der snildt kan tilpasses et moderne, tidspresset liv og
være med til at tilføre krop og sind meget mere energi,
bevægelsesfrihed og harmoni. |
|
Engle
- Om det guddommeliges nærhed
af Herbert Vorgrimler, Ursula Bernauer, Thomas Sternberg
Hovedland. Udkom d. 09-10-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 398 kr. - 240 sider.
|
De
sidste par årtier har engle oplevet noget af en renæssance.
Hvorfor ? Forfatterne giver svar og eksempler i Engle - Om
det guddommeliges nærhed.
- Hvor kommer englene fra ?
- Hvordan ser de ud ?
- Hvordan opfattes englene i Det Gamle og Det Ny
Testamente ?
- Englene i Islam ?
- Engletemaet i oldkirken og middelalderen ?
- Hvad med behovet for skytsengle ?
- Hvad hvis englene ikke fandtes ?
- Engle i nyere teologi ?
- Englenes aktualitet og engle i filosofi og digtning ?
Denne store englebog er overdådigt illustreret og rummer
en grundig kulturhistorisk research - og et stort indblik
i kunsten og psykologien. |
|
Livsveje
- find vej gennem dit liv
af Helene Krenchel
Aschehoug. Udkom d. 01-10-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 179 kr. - 112 sider.
|
Livsveje
er en praktisk arbejdsbog om personlig udvikling belyst
gennem livshistorier, fortalt af mennesker der har ændret
deres liv radikalt.
De forskelligartede personlige beretninger viser med al
tydelighed, at når man vælger "at rykke" eller
at bevæge sig væk fra det kendte, sker der ofte mirakler
i ens liv: man møder gradvist lettere frem til sin egen
livsvej. Ved hjælp af praktiske øvelser får man
redskaber til at finde den vej gennem livet, som passer
til ens eget verdensbillede. |
|
Sjæle-beretninger
af Gary Zukav
Borgen. Udkom d. 30-09-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 229 kr. - 206 sider.
|
Sjæleberetninger
indeholder en række sande beretninger om begreber som
intuition, harmoni, fællesskab og tilgivelse, og hvordan
de er kommet til udtryk i forskellige menneskers liv.
Gary Zukav fortæller også om sin egen udvikling og
beskriver åbent perioder i sit liv, hvor han var grebet
af jalousi, konkurrencelyst, frygt, vrede og alle de andre
følelser, der overmander os i livets løb, og hvordan
hans forståelse af disse følelser ændrede sig med hans
vågnende bevidsthed om og anerkendelse af, at universet
er levende og barmhjertigt.
Han siger om sig selv: "Min rejse fra at være en
vred mand uden respekt for livet til at blive den, jeg er
nu, har været lang, ofte vanskelig, glædesfyldt og
ekstremt udbytterig. Den har vist mig, at enhver kan
foretage den samme rejse på sin egen måde." |
|
Inderst
inde
af
Dorthe Christensen
Hovedland. Udkom d. 27-09-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 198 kr. - 197 sider.
|
Inderst
inde er en beretning om de følelser, den angst og den
usikkerhed, det medfører at have epilepsi. Inderst inde
er så intim og indgående i sin næsten ublufærdige
skildring af, hvordan det er at leve med epilepsi, at den
overskrider det private og det specifikke og derved bliver
almen og gyldig for langt flere end den snævrere
målgruppe.
Dorthe Christensen har sygdommen epilepsi tæt inde på
liver. I bogen fortæller hun om at vokse op som barn og
være i en familie, hvor moderen har epilepsi. Dorthe
Christensens egen epilepsi har siden teenage-alderen
været holdt i ave med medicin - indtil hun skulle føde
sit tredje barn. Mathias blev født med Fåtal Valproat
Syndrom - misdannelser opstået under graviditeten som
følge af epilepsimedicinen. Fra at være en almindelig
familie skulle Dorthe Christensen og hendes mand derefter
tage stilling til medicin og bivirkninger. Og Dorthe
Christensen gennemlevede en alvorlig depression, samtidig
med at kampen mod de stive offentlige systemer skulle
udkæmpes.
Dorthe Christensen har ved flere lejligheder i ind- og
udland fortalt om sin sygdom, f.eks. for nylig over for en
forsamling parlamentarikere i Europaparlamentet i Bryssel. |
|
Hvor
klog er din hund
- og hvor klog er du selv ?
af Melissa Miller
Borgen. Udkom d. 25-09-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 99 kr. - 175 sider.
|
| Den
sidste nyhed i Valbygård-serien er Melissa Millers
underholdende og seriøse bog om at teste både sin hunds
intelligens og sin egen - og måske få sig nogle
overraskelser. IK-test for hunde og hundeejere. |
|
Drømmens
symbolik
af Tom Chetwynd
Borgen. Udkom d. 25-09-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 99 kr. - 216 sider. |
| I
Valbygård-serien udkommer nu Tom Chetwynds nyklassiske
opslagsværk for drømmere Drømmens symbolik. Der er over
1000 opslag i bogen, som også er forsynet med et
nuanceret stikordsregister. |
|
Mars
og Venus på arbejdspladsen
af John Gray
Borgen. Udkom d. 16-09-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 269 kr. - 331 sider. |
At
kunne kommunikere effektivt er væsentligt i alle livets
forhold - ikke mindst på ens daglige arbejdsplads. Her er
det ofte en blanding af mænd og kvinder, der skal fungere
sammen, og så kan der nemt opstå kønsbetingede
konflikter. Mars og Venus på arbejdspladsen fortæller
om, hvordan man ved at forstå forskellene mellem mænds
og kvinders måde at fungere på i arbejdslivet kan opnå
en gensidig større respekt for hinanden og et øget
samarbejde.
John Gray analyserer forskellene i de måder, hvorpå
mænd og kvinder kommunikerer, løser problemer, reagerer
på stress, opnår respekt, promoverer sig selv, oplever
følelsesmæssig støtte, mindsker konflikter, scorer
point, ser på sex og beder om det de ønsker. |
|
Kærlighedens
kunst
af Don Miguel Ruiz
Borgen. Udkom d. 13-09-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 199 kr. - 242 sider. |
Hvis
du tager din lykke og lægger den i en andens hænder, vil
hun eller han, før eller senere, slå den i stykker. Hvis
du giver din lykke til en anden, kan han eller hun altid
tage den fra dig, Så hvis lykken kun kan komme inde fra
dig selv som et resultat af din kærlighed, så er du selv
ansvarlig for din lykke.
Kærligheden er på en hård prøve i mange forhold og
ofte knuses den. I Kærlighedens kunst fortæller
forfatteren, Don Miguel Ruiz, om alle de misforståelser,
der spænder ben for et lykkeligt forhold.
Vi er som regel så bange for at blive såret, siger han,
at vi ikke tør række ud efter hinanden, og derfor bliver
vores forhold overfladiske og frygtbaserede. De
følelsesmæssige sår stammer fra en barndom, hvor
kontakten ikke har været ægte, og det har skabt falske
og negative selvbilleder, der ikke har noget med
virkeligheden at gøre.
Men i et lykkeligt parforhold er kærlighed ikke noget man
giver og får - det er en følelse, man har i sig slev, og
som man ikke er bange for at udtrykke. |
|
Vejen
til dit indre rige
af Lenedra J. Caroll
Aschehoug. Udkom d. 12-09-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 249 kr. - 360 sider. |
Napra
- sammenslutningen af alternative og spirituelle
bogudgivelser i USA - gav på den store amerikanske
bogmesse BEA i år fuldt fortjent Vejen til dit indre rige
deres Nautilus Pris for årets bedste bog i kategorien:
Personlig udvikling. Og det er ikke uden grund. For Vejen
til dit indre rige, er dragende læsning, der i dén grad
inspirerer til at tænke over livet i nogle nye baner.
Siden sin barndom har Lenedra J. Caroll haft usædvanlige
indsigter i livets sammenhænge. Både om tings
naturmæssige love, men også om den menneskelige
psykologi og bevidsthed.
Med udgangspunkt i sit eget liv, og ikke mindst i, hvordan
hun på utraditionel vis har hjulpet sin datter Jewel til
en verdensomspændende sangkarriere, er Vejen til dit
indre rige Lenedra J. Carolls personlige fortælling om at
turde vende sig mod det, man frygter. Om altid at turde
tale ud fra sit sande selv og ikke, af angst forfalde til
maskespil, uanset hvor "Dødens gab-agtigt" en
pladeselskabsdirektør kan virke. Og ikke mindst: er bogen
en påmindelse om, at vi midt i al vor personlige
udvikling ikke må glemme, at vi alle er en del af en
større helhed, og at vi hver især må gøre vores
personlige forretningsmæssige vækst økologisk
bæredygtig, hvis vi skal undgå menneskelige og
naturmæssige katastrofer. |
|
Frygt
og forløsning
- Befri sjælen for angst og lidelse
af Deepak Chopra
Borgen. Udkom d. 11-09-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 189 kr. - 235 sider. |
På
årsdagen for katastrofen i New York den 11. september
udkommer Deepak Chopras nye bog Frygt og forløsning, som
handler om, hvordan man kan vende frygt og angst til indre
fred og styrke.
Hvad er det der sker med os, når vi bliver ramt af en
ulykke, en tragedie, et chok ? Hvordan reagere vi -
og hvordan kan vi begynde at finde mening med tilværelsen
igen ?
Deepak Chopra som blandt andet var i berøring med
katastrofen den 11. september 2001, beskriver i bogens
første del de typiske stadier i menneskers reaktion på
skræmmende hændelser, personlige såvel som kollektive,
og han forklarer, hvordan man bearbejder følelse som
frygt, vrede, sorg og fortvivlelse.
Anden del af Frygt og forløsning er en samling af
hundrede styrkende og inspirerende bekræftelser med
uddybende tekst, som fungere som redskaber til at få
forløst frygten og mærket den kraft, enhver har i sig.
Frygt og forløsning viser, hvordan man kan erstatte angst
og smerte med spirituel energi, og bogen henvender sig til
alle, der befinder sig i svære, smertefulde situationer i
deres liv. |
|
Clairvoyance
- 10 samtaler
af Dorte Kvist
Aschehoug. Udkom d. 01-09-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 229 kr. - 142 sider. |
Engang
imellem hører man historier, hvor man helt automatisk
får gåsehud. Ikke fordi de nødvendigvis er uhyggelige,
men fordi historierne har antydet nogle helt andre
dimensioner af livet end man umiddelbart kan rumme, eller
fordi det fortæller om noget, der er meget stort eller
uforståeligt for én.
Clairvoyance - 10 samtaler rummer sådanne historier.
Journalist Dorte Kvist har interviewet nogle af Danmarks
bedste clairvoyante i et forsøg på at afdække, hvad det
indebærer at have nogle evner som mange betragter som
mystiske eller overjordiske. Men nok så vigtigt er det
interviews, der viser, at det er meget jordnære og
reflekterende mennesker, der blot har haft nogle
usædvanlige oplevelser - ofte fra de var helt små. Det
er historier, der viser os andre, hvad det også har af
menneskelige omkostninger at være følsom ud over alle
grænser.
Så uanset om man er til tanken om liv efter døden, om
telepati, synkroniciteter og åndelige besøg, er der her
historier, hvor man tænker: "Det var da
ligegodt..." "Hvad pokker er det, der er
på spil ?" Det er med andre ord fascinerende
læsning, hvor man efter læsningen sidder tilbage med en
overbevisning om, at der ikke er tvivl om, at mennesker
kan besidde evner, der rækker ud over de fem sanser. |
|
Enneagrammet
i grundtræk
af David Daniels & Virginia Price
Borgen. Udkom d. 30-08-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 149 kr. - 145 sider. |
Enneagrammet
er et århundredegammelt psykologisk system og en
analysemetode, der vinder større og større udbredelse
blandt managementfolk, terapeuter og mennesker, der
arbejder med selvudvikling. Systemet opererer med ni
arketyper: Perfektionisten, Hjælperen, Stræberen,
Romantikeren, Iagttageren, Tvivleren, Livsnyderen, Lederen
og Mægleren, og udmærker sig ved, at hver type er lige
uundværlig for helheden.
Enneagrammet i grundtræk indeholder en enkel og præcis
metode, så man selv kan finde frem til sin egen type og
efterkontrollere sit valg. Det er den første
videnskabeligt udviklede gennemafprøvede enneagramtest.
De forskellige typer er beskrevet med deres kendetegn,
grundlæggende overbevisninger, udviklingsmuligheder og en
konkret handlingsplan. Bogen giver en række spændende
muligheder for at lære sig selv bedre at kende og kan
give ny forståelse af, hvad der foregår i forholdet til
andre både hjemme og på arbejdspladsen. |
|
Har
du psykiske evner ?
af Julie Soskin
Aschehoug. Udkom d. 25-08-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 229 kr. - 176 sider. |
Det
klassiske eksempel: Du tænker på en person, og
vedkommende ringer helt "tilfældigt" til dig
lige efter. Du oplever, at du pludselig "ved"
noget uden at have belæg for det, eller du er blevet
opmærksom på, at visse mennesker dræner dig, mens andre
fylder dig med energi ved deres blotte tilstedeværelse.
Men måske er det ikke så underligt endda, for vi
mennesker er nogle sensitive væsner, der opfatter uhyre
meget mere end vi er bevidste om.
I Har du psykiske evner ? griber Julie Soskin det meget
pragmatisk an. Det er ikke et spørgsmål, om man har
psykiske evner - det er mere et spørgsmål om, hvor på
skalaen man ligger og inden for hvilken kategori, man har
mest talent.
Det er sjovt og fascinerende at læse om de forskellige
områder, og det er til tider ganske tankevækkende at
lave de øvelser, der guider én til at få sat fokus på
sider i sig selv, man normalt ikke beskæftiger sig med.
Der er endvidere masser af teknikker at øve sig på til
videreudvikling af ens psykiske evner. |
|
Sjælens
Univers
af Steen Kofoed og Steen Karup
Aschehoug. Udkom d. 01-08-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 229 kr. - 176 sider. |
Har
man set tv-programmerne Åndernes magt og Fornemmelse for
mord, har man også stiftet bekendtskab med de to herrer
Steen Kofoed og Steen Karup og deres usædvanlige evner.
Her giver de to clairvoyante i bogform deres bud på,
hvordan menneskets krop, psyke og sjæl eksisterer i et
evigt og finurligt samspil med resten af universet. For
hvad er en aura, et astrallegeme og et energicenter
egentlig og hvordan fungerer de ? Kan man selv få kontakt
med ånder - og bør man ? Og hvad er meningen med de
mange overnaturlige ting folk oplever.
De seneste år er interessen for de såkaldte
overnaturlige emner steget kolossalt. Begreber hvirvler i
luften og over middagsbordet. Nogle er skræmte, andre er
begejstrede og mange ved stadig ikke helt, hvad de skal
mene om det hele. I Sjælens Univers er udgangspunktet, at
det hele er ganske naturligt. Selv om meget kan virke
mystisk, hænger det hele ganske logisk sammen - hvis blot
man forstår at holde sit sind åbent for andre
forklaringer end de videnskabeligt målbare. |
|
Munken
der solgte sin Ferrari
Af
Robin S. Sharma
Aschehoug. Udkom d. 01-07-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 199 kr. - 198 sider. |
Munken
der solgte sin Ferrari er fortællingen om
stjerneadvokaten og karrieremanden Julian Mantle, der
gennem hele sit liv har jaget ydre materielle og
statusmæssige mål, men en dag falder om af et
hjertestof. Konfronteret med døden og konsekvensen af at
have levet et mentalt og fysisk hårdt liv, rejser han
grå og ældet bort for at gøre op med sin tilværelse og
sin indstilling til livets værdier.
Efter en lang og krævende pilgrimsrejse i Østen vender
Julian tilbage - magisk forvandlet; Fuld af ungdommelig
vitalitet og livsglæde og med en række anvisninger fra
Østens Vise på, hvordan vi alle nemt kan udnytte vores
fulde psykiske, fysiske og sjælelige potentiale.
Dette er Julian Mantles fortælling til den unge advokat,
der på mange måder repræsenterer den unge udgave af
Mantle selv. OG lytter vi andre med, er der mange tanker
og lærdom at hente fra Julian Mantles fejltrin, før vi
begår dem. Munken der solgte sin Farrari er en spirituel
fabel, der på inspirerende vis formidler enkle, men dybe
livsfilosofier og før det klart, hvad der skal til for at
bringe ro, balance og glæde ind i hverdagen. |
|
Motion
for sjælen
Af
Caroline Reynolds
Aschehoug. Udkom d. 10-06-2002. ISBN: 87-11-16438-7
Vejl. pris 229 kr. - 187 sider. |
At
være i sjælelig topform handler ikke kun om, hvad du
gør, eller hvordan du føler, man i lige så høj grad
om, hvem du er i forhold til andre. Men at vide hvem man
er kræver ofte, at der bliver sat et spejl foran en, så
man har en mulighed for at se, hvad man reflekterer.
Det er det spejl Caroline Reynolds i sin bog Motion for
sjælen holder op for dem, der har lyst til at kigge.
Gennem et træningsprogram for dit indre sjæleliv kan du
finde egne svar og redskaber, der kan hjælpe med at give
dit åndelige liv ny mening og sikre, at du kan være
ægte og oprigtig i dine følelsesmæssige relationer.
Motion for sjælen bygger på Caroline Reynolds personlige
erfaringer med livet, forholdet til andre mennesker,
personlig og åndelig udvikling. Med enkle og praktiske
anvisninger præsenterer forfatteren dig for de mange
muligheder du har for at åbne dig selv over for nye
bevidsthedsstadier og nye måder at forstå tingenes
sammenhæng på. |
|
Vælg
hjertets vej - til et meningsfyldt liv
Af
Hans Hellighed Dalai Lama
Aschehoug. Udkom d. 01-06-2002. ISBN: 87-11-16432-8
Vejl. pris 249 kr. - 164 sider. |
At
leve sit liv ud fra et kærligt, åbent og medfølende
hjerte er essensen i al buddhistisk lærdom. Det lyder
enkelt, men med et kig på verden og menneskers opførsel
er det tilsyneladende ikke en let vej at følge.
I Vælg hjertets vej - til et meningsfyldt liv, forklarer
Dalai Lama i sit sædvanlige livskloge sprog de mest
essentielle skridt i den buddhistiske lære. Han
fortæller om de faldgruber, der kan afholde mennesker fra
at leve med udgangspunkt i kærlig levevis og angiver
buddhistiske teknikker, der livet igennem kan bruges til
træning af den mentale sundhed - uanset hvilket
religiøst standpunkt man har.
For selv om bogen er skrevet ud fra en buddhistisk
livsanskuelse rækker Dalai Lama atter hånden ud til de
andre verdensreligioner og appellerer til, at vi lærer at
værdsætte visdommen i andre trosretninger end vores egen
og viser dermed endnu engang, at her er en mand, der
lever, som han taler.
Vælg hjertets vej - til et meningsfyldt liv, er altså
ikke kun for dem, der er interesseret i selvudvikling og
buddhisme, men for alle, der ønsker at bringe mere fred
og harmoni og menneskelig forståelse ind i sin hverdag -
og som finder en dybere visdom i også at leve sit liv for
andre end sig selv. |
|
Tomhedens
fylde - om
selvudvikling og bevidsthedsudvidelse
af Lisbeth Schneider.
Aschehoug. Udkom d. 01-05-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 229 kr. - sidetal ej oplyst. |
"I
dagens samfund dyrker vi det at have styr på os selv og
vores liv. Det er eftertragtet og efterspurgt at kunne
fremvise fuldstændig rationel kontrol, som kan sættes
ind i en målrettet kampagne efter succes. Vi skal hele
tiden være effektive, dynamiske og smilende, og vi skal
til stadighed stræbe efter at blive dygtigere, hurtigere
og bedre til at konkurrere."
Sådan skriver denne bogs forfatter i indledningen, den
42-årige cand.mag. Lisbeth Schneider. Hun har selv været
underlagt denne livsmodel, men tog sit liv op til revision
da hun som 27-årig mistede sin mand. Sorgen var for
Lisbeth Schneider springbrættet til at gøre op med denne
overfladiske måde at leve på.
Tomhedens fylde er ment som en guide til mennesker, der
ønsker vejledning i, hvad en dybtgående udviklingsproces
kræver. Der er ingen overfladiske løsninger eller nemme
genveje, men er ærlig beskrivelse af de vanskeligheder og
opgør, som er uundgåelige. Først og fremmest handler
det om at lære at rumme følelser og egenskaber, som man
hidtil er flygtet fra, fordi de var uforenelige med ens
selvopfattelse og forestillinger om det gode liv. |
|
Lykken
ligger lige for - 365
opmuntringer til glæde
af Ruth Fishel.
Aschehoug. Udkom d. 22-04-2002. ISBN: 87-11-16441-7
Vejl. pris 149 kr. - 248 sider. |
Hvor
du end er i dag, så er det perfekt. Alt, hvad du har
gjort i hele dit liv, har bragt dig til selve dette
øjeblik.
Du har været på en rejse og du er kommet lige hertil,
lige nu i dette øjeblik i tid og rum. Du er her for at
starte på en frisk på din åndelige rejse og for at
opleve og acceptere lykke i dit liv.
Du kan slå op i bogen netop dagen i dag og læse et lille
citat og en livsklog sentens, som kan få dit humør til
at stige, og som måske oven i købet kan give dig et
lille spark i den rigtige retning mod et lykkeligere liv.
Citaterne er livsvisdom fra kloge mænd og kvinder, og
sentenserne er små gode råd og opfordringer til, hvordan
du kan leve et glædesfuldt liv ved at handle eller tænke
anderledes. |
|
Kroppens
skjulte sprog - Når
følelser bliver smerter
af Solveig Bøhle.
Aschehoug. Udkom d. 16-04-2002. ISBN: 87-11-16448-4
Vejl. pris 169 kr. - 128 sider. |
Hvorfor
bliver nogle mennesker raske, mens andre ikke gør? Med
udgangspunkt i dette spørgsmål bevæger Solveig Bøhle
sig i bogen "Kroppens skjulte sprog" rundt i
alternative behandlingsformer som osteopati, neuralterapi,
kraniosacralterapi, biopati, SHEN-terapi og hypnoseterapi.
Gennem både litteratur og samtaler med behandlere belyser
hun de sammenhænge, der kan ligge bag udviklingen af
sygdomme og dermed måske også være nøglen til
helbredelse.
Bogen har udgangspunkt i at sind og krop er en
uadskillelig helhed, og at vi ved at være opmærksom på
de mange signaler, vi modtager fra både krop og sind,
ofte selv viser vejen til behandlingsmetoderne. Bogen
henvender sig til alle, der er interesserede i en
indføring i forskellige former for kropsterapi, og rejser
spørgsmålet om, hvorfor den traditionelle lægevidenskab
ikke interesserer sig mere for de mekanismer, der kan
ligge til grund for tilsyneladende mirakuløse
helbredelser. |
|
Alle
mine slægtninge
af Linda Hogan.
Aschehoug. Udkom d. 05-04-2002. ISBN: 87-11-16466-2
Vejl. pris 199 kr. - 203 sider. |
Alle
mine slægtninge er skrevet af halvblodsindianeren,
lyrikeren og forfatteren Linda Hogan. Det er en samling
historier og essays, der tager udgangspunkt i hendes
indianske baggrund og verdenssyn. Et verdenssyn hvor alt
liv opfattes som forbundet, beslægtet og ligeværdigt.
Linda Hogan udforsker sin livslange kærlighed til den
levende verden og alle dens indbyggere i disse
indsigtsgivende og poetisk skrevne funderinger over
naturen. Hun har skrevet en lovprisning til himlen,
jorden, vandet og dyrene og lader os være vidne til,
hvordan alting er levende i en bevidst verden. Alle mine
slægtninge byder på gode historier med både mytiske og
spirituelle undertoner. |
|
Healeren
- En romersk beretning
af Erik Juul Clausen.
Forlaget Hovedland. Udkom d. 22-03-2002. ISBN: 87 7739 557 3
Vejl. pris 268 kr. - 415 sider. |
En
historisk roman der foregår for o. 1970 år siden - i Palæstina. "En romersk beretning", som sætter i gang, da kejser Tiberius en dag modtager et brev fra en ven, som er kommandant i Capernæum ved Genesareth Sø i Palæstina.
Kommandanten fortæller om en healer, der har helbredt hans dødsyge ven. Kejseren har selv brug for en healer og beordrer derfor skuespilforfatteren Publius Naso til Palæstina for at indhente oplysninger om healeren fra
Nazareth.
Romanen handler om et romersk ægtepars møde med kredsene omkring Jesus i Palæstina.
De romerske guder med de yderst menneskelignende træk er ikke længere rigtig tilfredsstillende for et intellektuelt og åndeligt beriget par.
Ved at vælge det romerske ægtepar som synsvinkelbærere opnår Erik Juul Clausen at give en overraskende ny vinkel på en gammelkendt historie. |
|
Grib
nuet .....
og se fremtiden i øjnene.
af Eileen Campbell, oversæt af Hanne Steinicke.
Aschehoug. Udkom d. 10-03-2002. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 149 kr. - 223 sider.
|
| Nutidens
mennesker lever i en tid præget af forandringer. Det
skaber nye og andre værdier, og det kræver at man
vælger, hvordan man vil leve livet. Spørgsmål om
livsglæde og livskvalitet har aldrig været mere
påtrængende, men i en rodløs og kaotisk tid kan man
have svært ved at få øje på de værdier, der skaber
det gode liv for hver enkelt. Denne samling citater og
tekster er ment som en inspirerende hjælp til at finde
din indre livsglæde. En række af verdens store tænkere,
forfattere og videnskabsmænd beskriver i bogen, hvad
livsglæde er, hvor den findes, og hvordan man lærer at
passe på den. Bogen giver stof til eftertanke og kan
måske bidrage til, at man griber nuet, fremtiden og det
gode liv. |
|
Find
din egen Nordstjerne - Den
sikre kurs til det optimale liv
af Martha Beck.
Aschehoug. Udkom d. 01-03-2002. ISBN: 87-11-16425-5
Vejl. pris 249 kr. - 381 sider. |
Bogens
overordnede mål er, at vi skal lære at blive så
stærke, at vi selv kan navigere gennem livet og øve os i
at glemme de mange hensyn, vaner og dogmer, vi alle er
blevet proppet med, fra vi var små. Kompasnålen er vores
ledetråd. Hvad er det der vækker os og får os op på
dupperne? Det er den ægte glæde over det, vi gør, der
fortæller os, om vi er på rette vej. Og måden vi finder
ud af det på, er ved at granske vort eget indre.
Vi bliver ført gennem en række praktiske øvelser, der
hjælper os til gradvist at nærme os en større vished
om, hvem vi er, hvor vi vil hen, og hvad der gør os
lykkelige. I forfatterens terminologi er Nordstjernen den
del af vores personlighed, der søger sandheden. Vores
individuelle sandhed vel at mærke, for ifølge
forfatteren er vi alle forskellige og har derfor
forskellige mål. Nordstjernen er den del af os, der uden
at tænke over det ved, hvad der er mest rigtigt at gøre. |
|
Elsk
dig selv - 22
veje til større selvværd, ligeværd og livsglæde
af Isis Giselle Christensen.
Aschehoug. Udkom d. 01-02-2002. ISBN: 87-11-16427-1
Vejl. pris 169 kr. - 140 sider. |
Denne
bog handler om, hvordan det i grunder er vi går rundt og
opfører os, vi mennesker. Både overfor andre, men også
overfor os selv. Og det er ikke altid som vor mor har
lært os.
I "Elsk dig selv" beskriver forfatteren let og
præcist hvorfra dårlige vaner og negative tankemønstre
stammer, og hvordan vi blive dem kvit. Grundregel nr. 1 i
bogen er, at selv om vi mennesker er forskellige, så er
vi alle lige meget værd.
Bogen indeholder 22 kapitler, der hver især afdækker og
synliggør psykiske mekanismer eller problematikker, vi
alle kan nikke genkendende til. Til hver kapitel er der
knyttet praktiske øvelser og eksempler. |
|
Spis
dig smuk - 200 opskrifter - for krop og sjæl
af -.
Forlaget Hovedland. Udkom d. 24-01-2002. ISBN: 87-7739-567-0
Vejl. pris 248 kr. - 144 sider, stort format, hardcover. |
Det er op til dig selv - i høj grad - at få et harmonisk liv, der fylder dig med livslyst og energi. Du kan vælge at spise sundt og rigtigt, så kosten opfylder kroppens basale behov - og samtidig giver dig skønhed, glæde og nye kræfter.
Bogens opskrifter rummer morgenmad, mange energidrikke, velsmagende hovedretter og lækre desserter. Ingen af bogens opskrifter kræver store forudsætninger eller masser af forberedelsestid.
Til mange af opskrifterne følger interessante tips om, hvad man kan bruge de forskellige ingredienser til, når de ikke er i gryden. F.eks. ananas mod appelsinhud, grøn te mod livløst hår og yoghurtcreme mod uren hud.
Bogen giver dig desuden god besked om vitaminer og mineraler, og prøver at hjælpe dig med at undgå stress og hovedpine. Derudover rummer bogen adskillige sider med deciderede skønhedstips. |
|
Ærlig
talt - Autentisk
lederskab privat og på jobbet
af Morten Toft.
Aschehoug. Udkom d. 02-01-2002. ISBN: 87-11-16427-1
Vejl. pris 229 kr. - 188 sider. |
Denne
bog handler om evnen til at udleve sine værdier, være
autentisk og sætte nogle ægte og troværdige fodspor.
Noget der ikke altid er nemt i praksis. Forfatteren mener
vi i stigende grad skal holde fokus på vores
kærneværdier og blive mere bevidst om hvad de dybest set
betyder for os. Som resultat deraf vil vore drømme og
mål blive realiseret gennem værdiernes drivkraft - med
mere flow og synkronisitet.
Bogen påpeger vigtigheden i at tage ansvar for sit eget
liv og de projekter der er indenfor ens indflydelse. Et
ansvar, der også gælder de handlinger der vil påvirke
næste generation og dem efter den. Det handler om at
være ærlig overfor sig selv og andre og forpligte sig
til konkrete handlinger, der vil føre frem til en mere
synlig og autentisk fremtræden. |
|
QiGong
- vejen
til bedre helbred
af Janusz Krakus.
Bogans Forlag. Udkom november 2001. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 132 kr. - 96 sider. |
Hyppigere
og hyppigere møder vi fænomenet QiGong. De fleste
forbinder det kinesiske ord med bl.a. de yndefulde
bevægelser, vi jævnligt i fjernsynet ser kineserne
udføre, men til gengæld usikre med hensyn til udtalen -
den er nærmest tji gung.
Bag de elegante bevægelser ligger årtusinders
tålmodighed. Mester efter mester har noteret sig at de og
de bevægelser har de og de konsekvenser for krop og
bevidsthed. Årsag og virkning går op i en højere enhed
- det fysiske og det psykiske helbred forenes.
Forfatteren er elev af QiGong mesteren Richard Sulikowski
og indtil for nylig medlem af WASMQ - World Academic
Society of Medical QiGong - en kinesisk QiGong
organisation. Med sin appetitvækker, bogen "Qiong -
vejen til bedre helbred" giver han os alle sammen
muligheden for ikke bare at forbedre befindendet, men
også aktivt at påvirke helbredet. |
|
Befri
tanken
af Eskild Tjalve.
Bogans Forlag. Udkom november 2001. ISBN: ej oplyst
Vejl. pris 300 kr. - 301 sider, illustreret. |
Eskild
Tjalve er ingeniør og har arbejdet som sådan i en lang
årrække - han er fortrolig med det "almindelige
univers". Hans nye bog forsøger til gengæld at
bygge bro mellem det vedtagne akademiske verdensbillede og
et holistisk, religiøst univers.
"Befri tanken" spænder vidt. Er behandlingen af
kriminelle afsporet? Er det forældrene der skal lære -
og ikke børnene? Bør dyrlægerne gå over til
alternative metoder? Har landbrug noget med etik at gøre?
Er psykologien og psykiatrien havnet i en blindgyde? Kan
sygdom forebygges anderledes effektivt? Er Darwinismen
kassabel? Er universet sjælløst? Er visdom
uvidenskabelig?
Måske er det mest inspirerende ved bogen forfatterens
forslag om 93 forskningsprojekter, som videnskaben -
fysikere, biologer, medicinere, psykologer, agronomer,
veterinærer, pædagoger og jurister - bør kikke nærmere
på. |
|
Den
healende cirkel - Buddhistisk
terapeutisk mandala
af Sonny Foltmar.
Bogans Forlag. Udkom november 2001. ISBN: 87-7466-295-3
Vejl. pris 224 kr. - Sidetal ej oplyst, illustreret, delvis i farve. |
I
en fragmenteret verden behøver vi noget der kan samle
vort splittede sind. Den buddhistiske terapeutiske mandala
rummer denne healende kraft. Buddhismen ser lyset som en
del af vor psyko-fysiske struktur. Lysets essens er de
farver der knytter sig til elementerne jord, vand, ild og
luft. Når element-energierne udvikler sig fra energi til
materie, har vi de konkrete elementer: jord, vand, ild og
luft... men deres natur er lys.
Bogen handler om at genforene menneske og natur.
Forfatteren har berejst Nepal, Indien og Sikkim og
modtaget undervisning af tibetanske lamaer. Hun har i
mange år praktiseret Buddhisme og videregiver derfor den
buddhistiske tanke klart og præcist. |
|
Endorfiner
- Sådan
producerer du dine egne lykkehormoner
af Rients Ritskes og Merel Ritskes-Hoitinga.
Bogans Forlag. Udkom november 2001. ISBN: 87-7466-389-5
Vejl. pris 126 kr. - 112 sider, illustreret. |
Fænomenet
stress er negativt ladet. Alligevel vil nok mange revidere
deres holdning når de har læst den nye bog "Endorfiner
- Sådan producerer du dine egne lykkehormoner" - for
vi kan faktisk endog have fordel af stress.
Kan vi lære at blive lykkelig(ere)? - Jo, helt bestemt
mener bogen forfattere fra Odense. Den ene mener det på
baggrund af sine erfaringer som coach og zen-lærer for
mange managere. Den anden har baggrund i videnskabelig
forskning - hun er professor i eksperimentel medicin på
Syddansk Universitet i Odense.
Bogen handler om hvordan kroppen producerer stress- og
lykke-hormoner under naturlige omstændigheder - og ikke
mindst hvordan man kan lære at øve direkte indflydelse
på dette. Forfatterne lover at alle - raske - kan lære
at producere sine egne lykke hormoner. |
|
Året rundt i det fedtfattige køkken
- Inspiration Opskrifter Kogeskole
af Anne Larsen & Louise Gert.
Forlaget Hovedland. Udkom d. 15-11-2001. ISBN: 87-7739-455-0
Vejl. pris 348 kr. - 272 sider, stort format, indb. med smudsomslag. |
At gode ting tager tid, ved vi eller burde vi vide. Derfor er det med stor fornøjelse, vi nu efter ca. halvandet års ventetid er i stand til at udsende Anne Larsen & Louise Gerts store værk "Året rundt i det fedtfattige køkken".
Det store værk rummer 109 opskrifter, som alle tager udgangspunkt i årstider og/eller traditioner. Der er hverdagsopskrifter og opskrifter til fest. Der er inspiration, fest og farve, kogeskole og opskrifter, der er lige velegnede, hvad enten man ønsker at tabe sig, eller man blot vil vedligeholde normalvægten.
Anne Larsen har i de snart 5 år hun har været fremme fået en ualmindelig stor indflydelse på danskernes madvaner, på den daglige kost, som i vid udstrækning er blevet fedtfattig. Derfor er Anne Larsen også blevet en kontroversiel figur på det gastronomiske Danmarkskort og i medierne.
Det er forfatternes - Anne Larsens og Louise Gerts - ærinde at videreudvikle den omlægning til fedtfattig kost, som er i gang. Fordi verden af i går har forandret sig, og fordi vores levevis stiller nye krav til såvel ernæringsrigtig som til spændende og inspirerende mad. |
|
Alternativ
behandling
- Lægekunst under forandring
af Jesper Madsen.
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk. Udkom 02-11 2001. ISBN: 87-17-07048-1
Vejl. pris 199 kr. - 150 sider. |
Bogen
henvender sig til alle, der har lyst til at udforske
grænselandet mellem alternativ behandling og
lægevidenskaben.
- Næsten hver anden dansker har erfaring med alternativ
behandling. Flere og flere indenfor det etablerede
sundhedsvæsen efterlyser mere viden om alternativ
behandling, men debatten er præget af fordomme og mangel
på informationer, siger Jesper Madsen i sin nye bog, hvor
han analyserer spændingsfeltet mellem det alternative og
det etablerede sundhedssystem.
- Danske læger er ofte afvisende, fordi " det
alternative" ikke passer med deres videnskabelige
teorier. Og hvis de alligevel forholder sig til det,
insisterer mange af dem på kun at vurdere det ud fra
traditionelle lægevidenskabelige kriterier. Den manglende
vilje til dialog finder man også hos nogle af de
alternative behandlere. De falder nemlig i den modsatte
grøft, idet de afviser, at videnskabelige metoder kan
bruges i forbindelse med alternativ behandling.
Jesper Madsen er freelance-journalist og forfatter med
speciale i videnskab og sundhed. |
|
Genfærd, grave og onde ånder
-
Spøgelser og spøgerier.
Dobbeltgængere og poltergejster. Undersøgelser og forklaringer.
af Palle Vibe.
Forlagene Billesø & Baltzer. Udkom d. 01-11-2001. ISBN:
87-7842-091-1
Vejl. pris 148 kr. - 128 sider. |
Titusindvis af beretninger fra hele verden antyder, at vi mennesker til alle tider er blevet hjemsøgt af fænomener, der trodser almindelig fornuft og betragtning.
I sin nyeste bog "Genfærd, grave og onde ånder" beretter spøgelsesforfatteren og foredragsholderen Palle Vibe fx om kister, der i årevis er blevet flyttet af ukendte kræfter og om folk, der har oplevet at blive reddet fra døden af - sig selv. Vi får kendskab til genfærd, der bringer advarsler, og poltergejster, der driver hele familier fra hus og hjem. Og vi hører om sælsomme spøgelsesdyr og om biler og jernbanetog, der stadigt ses på steder, hvor mange engang har mistet livet i et trafikuheld eller en togulykke.
Palle Vibe, kendt fra både bøger, artikler, radio og tv, stiller skarpt på fænomenerne og fortæller
om spøgelser, der her i vor moderne tid langt fra altid optræder som kutteklædte skikkelser, men lige så gerne giver sig til kende som forfærdende skrig om hjælp på bånd, sære og uhyggelige fremtoninger på fotografier og tv-skærme eller mærkelige billeder og tekster på computere. Og han tilbyder en overraskende forklaring, der på alle måder udfordrer de traditionelle forestillinger og samtidig bringer os forståelsen af spøgelser en lille smule nærmere. |
|
SORG
ANGST KRISE - En
håndbog i psykisk førstehjælp
af Carsten Ebbesen Reymert.
Paludans Forlag. Udkom d. 16-10-2001. ISBN: 87-7230-883-4
Vejl. pris 278 kr. - 224 sider. |
Bogen
henvender sig til alle, der bevæger sig indenfor det
psykologiske hjælpe arbejde. Den indeholder samtidig
bevægende og farverige beretninger om mennesker, der i
årevis har kæmpet med at forandre vanskelige forhold til
ægtefæller og kærester.
Bogen lærer dig bl.a.:
- at forstå hvor forskelligt mennesker tænker og hvilken
betydning det har for vores kommunikation.
- at øge evnen til at skabe tillid til andre og evnen til
at forstå andre.
- at stille de rigtige spørgsmål.
- at forbedre sine kommunikationsevner.
- at forstå og anvende kropssprog.
- at gennemføre en krisesamtale på en betryggende måde.
- at opnå indflydelse.
Carsten Ebbesen Reymert er uddannet hypnotisør og
NLP-terapeut og arbejder med undervisning i NLP-hypnose.
Desuden har han privat praksis med undervisning i hypnose,
konfliktløsning, kommunikation, personlig udvikling samt
psykisk førstehjælp. |
|
Livets
Hormoner
- en bog om psykologien bag de livgivende hormoner samt
deres betydning for helbredet
af Heilpraktiker Arvin Larsen.
Holistisk Forlag. Udkom september 2001. ISBN: 87-988403-0-4
Vejl. pris 248 kr. - 315 sider. |
| I
sin bog Livets Hormoner beskriver Heilpraktiker Arvin
Larsen, hvordan vores psykologiske adfærdsmønstre
indirekte bærer ansvaret for de mange folkesygdomme, som
hærger befolkningen. Netop fordi hormonerne påvirker
psyken, og psyken påvirker hormonerne, er bogen delt op i
to halvdele. I den første halvdel beskrives, hvordan de
enkelte hormoner påvirker vores psyke og helbred. I den
sidste halvdel af bogen gennemgår Arvin Larsen, hvordan
vi som mennesker kan ændre vores tanker og adfærd
således, at vi selv bestemmer over hormonerne og
helbredet. |
|
Døre
der åbner sig...
- Der er store besparelser i at ligestille konventionelle og
alternative behandlingsformer
af Laila Launsø.
Forlaget Hovedland. Udkom d. 28-09-2001. ISBN: 87-7739-523-9
Vejl. pris 259 kr. - 196 sider. |
Døre
der åbner sig... er titlen på Laila Launsøs bog om
grænseoverskidende læger og farmaceuter i det danske
sundhedsvæsen. Launø, der har en doktorgrad i emnet,
tager i bogen udgangspunkt i et simpelt spørgsmål:
Hvorfor vælger farmaceuter og læger at uddanne sig i og
arbejde med alternative behandlinger? Hvorfor supplere de
anerkendte uddannelser med uddannelser, der ikke er er
anerkendte, og som stadig udløser repressalier?
I bogen giver 20 læger og farmaceuter svar på dette
spørgsmål. Det fremgår, at de vil kunne behandle
patienten og ikke sygdommen, kunne behandle årsager til
sygdommen og ikke kun symptomer og kunne behandle under
hensyntagen til den enkelte patients behov og ønsker,
samt kunne mobilisere patientens egenindsats og handlerum.
Lægerne vil ud af medicinalindustriens snærende bånd.
De har erfaret i deres arbejde med etablerede
behandlinger, at lægemidler i for høj grad kommer til at
konstruere diagnoserne. Her bliver der ikke plads til det
hele menneske - til personen. Bogen rejser spørgsmålet
om en stor del af den sygdomsbehandling, der i dag
dominerer sygdomsbehandlingsarbejdet inden for det danske
sundhedsvæsen, er "forældet" i forhold til det
samfund, moderne mennesker lever i. |
|
SKYGGELAND
- Spøgelseshistorier for voksne
af Elisabeth Lyneborg.
Forlaget Hovedland. Udkom d. 24-09-2001. ISBN: 87 7739 539 5
Vejl. pris 198 kr. - 175 sider. |
Skyggeland
er præsten, foredragsholderen og forfatteren Elisabeth Lyneborgs
"spøgelseshistorier", som rummer mere og holder langt mere end den
skeptiske læser på forhånd ville have troet. Lyneborgs fortællinger fører læseren - eller tilhøreren - gennem
knirkende kirkegårdslåger, ud ad støvede solvarme veje eller ind i
kølige klostre på jagt efter gyset, mareridtet eller den drøm og
begivenhed, der satte det hele i gang.
Elisabeth Lyneborg har senest på Hovedland udgivet den selvbiografiske
roman "Elisabeth". Men hendes spøgelsesfortællinger sætter en ny standard i
forfatterskabet. |
|
Krop psyke verden
af Lis Engel.
Forlaget Hovedland. Udkom d. 20-09-2001. ISBN: 87 7739 569 7
Vejl. pris 248 kr. - 190 sider, med litteraturliste og enkelte illustrationer. |
Måden, vi bruger os selv på, er afgørende for, hvordan vi oplever,
fortolker og kommunikerer med verden. Det er ikke nogen nyhed, at det
forholder sig sådan, men Lis Engels nye bog "Krop psyke verden" er
forbavsende og nyskabende af flere grunde:
Lis Engel, som er studielektor, lic. scient ved Københavns universitet,
forsker i krop og kultur, æstetik og kommunikation ved Institut for
Idræt, sætter i sin bog sine erkendelser ind i såvel en vestlig
konventionel som i en mere grænseoverskridende, orientalsk ramme og
forståelse. Kroppen og bevægelsen er nøglen til de mønstre, der er
indlejret i vores måder at sanse, tænke, føle og handle på. Kroppen er
vores antenne til verden, og kroppen ses i Lis Engels bog ikke kun at
være et biologisk faktum, men også som et resultat af vores personlige
historie, af den kultur og historie vi er en del af.
Lis Engels bog munder ud i en lang række konkrete træningsforslag og
strategier, der viser, hvordan man ud fra et helhedssyn kan arbejde og
bearbejde den dynamiske sammenhæng mellem krop, psyke og verden. |
|
Mad i balance
- Sunde nydelser max 30
af Gabi Schierz & Gabi Vallenthin.
Forlaget Hovedland. Udkom d. 11-09-2001. ISBN: 87 7739 544 1
Vejl. pris 198 kr. - 144 sider, stort format, gennemillustreret, indb. |
Mad
i balance - Sunde nydelser max 30 er titlen på 2 x Gabi, Schierz & Vallenthins
ny fedtfattige kogebog, der tillige kan fungere som et opslagsværk, når der handles ind.
Bogen, der er oversat fra tysk, rummer mere end 90 opskrifter på sund og
velsmagende: morgenmad, salater, hovedretter, desserter, bagværk og
meget mere.
Bogen tager udgangspunkt i, at der i de fleste familier er mindst en sulten mand.
Med andre ord: opskrifterne mætter, og de er lige til at gå til.
Samtidig er opskrifterne en anelse eksotiske, i og med at det tyske
køkken både er langt mere centraleuropæisk og samtidig langt mere
"balkan". Og langt mere varieret og spændende i forhold til det vi
kender og forstår som familievenlige opskrifter.
Bagest i bogen findes en nyskabelse:
En fødevaretabel med ca. 350 fødevarer, som man bl.a. kan få i
SuperBrugsen, Kvickly og OBS. Tabellen er udarbejdet af forlaget med
hjælp fra FDB. Tabellen angiver, foruden antal kalorier pr 100 g, også hvor mange gram
fedt den pågældende fødevare rummer - samt fedtkalorie- eller, som det
oftere benævnes, fedtenergiprocenten. Der er desuden medtaget en lang
række varer - alle dem som familien Danmark rent faktisk efterspørger
- med en fedtenergiprocent på over 30. De meget "fede" fødevarer er
medtaget, for at man let kan drage en sammenligning med de mere
fedtfattige varer, når man køber ind. Tabellen rummer desuden afsnit om fastfood, færdigretter og dåsemad. |
|
Følsomhedens Etik
- Tilpasningen af personligheden i New Age og moderne management
af Kirsten Marie Bovbjerg.
Forlaget Hovedland. Udkom d. 29-06-2001. ISBN: 87 7739 526 3
Vejl. pris 298 kr. - 300 sider med noter og litteraturlister. |
Moderne management er religion ...
er et af budskaberne i Kirsten Marie Bovbjergs bog FØLSOMHEDENS ETIK der
bærer undertitlen: Tilpasningen af personligheden i New Age og moderne
management.
Kirsten Marie Bovbjergs bog er en redigeret og omskrevet udgave af
hendes ph.d. afhandling, der blev antaget ved Det humanistiske Fakultet
ved Københavns universitet i februar 2001.
Med udgangspunkt i bl.a. Max Webers studier i protestantisk etik og
gennem introduktion af den franske filosof Michael Gauchets
religionsstudier viser Bovbjerg, at der i nyere managementteorier er ved
at blive skabt en ny arbejdsmoral, en følsomhedens etik, kalder
forfatteren den.
Bovbjerg, der er cand. phil i europæisk etnologi, retter i bogen
søgelyset mod NLP (Neurolingvistisk programmering) som er en udbredt og
populær managementteori i tiden. Og hun påviser, at der består nære
relationer mellem NLP og New Age'ske forestillinger. |
|
Stress og udstødelse
- Fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og piskesmæld
af dr. med Henrik Isager - med bidrag af Eva Lydeking-Olsen.
Forlaget Hovedland.
Udkom 27-06-2001. ISBN: 87 7739 524 7
Vejl. pris 298 kr. - 273 sider med bl.a. mange figurer og tabeller. |
De såkaldte ny sygdomme, som bogen omhandler, er et hastigt voksende
samfundsproblem. I bogen beskriver Isager hvori de såkaldte
træthedssygdomme består og viser hvor invaliderende disse sygdomme kan
være for en stor del af patienterne, som er blevet kastebolde mellem
sundhedsvæsenet, politikerne og forsikringsselskaberne.
Bogen rummer et utroligt dokumentationsmateriale, som her for første
gang offentliggøres med patienternes tilladelse. I bogens anden del
anskues sygdomsudviklingen fra en bred biologisk synsvinkel, og der
opstilles en model, der ender med den enkelte celle. Denne ses at mangle
energi, fordi dens energigenerator ikke fungerer. I det afsluttende
kapitel gør ernæringsterapeut Eva Lydeking-Olsen rede for, hvordan et
defekt energistofskifte virker på den enkelte celle og på organismens
væv. |
|
150 fedtfattige favoritter
- nye og gamle
af Anne Larsen.
Forlaget Hovedland. Udkom 23-06-2001. ISBN: 87 7739 534 4
Vejl. pris 248 kr. - 229 sider, gennemillustreret, spiraleret. |
Den revolution af vore kostvaner, som så småt er startet, handler ikke
kun om at spise fedtfattigt. Men Anne Larsen har med sit eksempel, sine
opskrifter og sine bøger sat en dagsorden, hvorfra der ikke går nogen
vej tilbage, tilbage til det ureflekterede, til de gode gamle dage osv.
Anne Larsens fedtfattige køkken er en del af en omfattende revolution af
vore kostvaner, en omlægning der går fra fedt og animalske produkter i
retning af flere kulhydrater, flere vegetabilske produkter. Det er en
omlægning, der finder sted, fordi den er rigtig, den er sund, og den er,
har Anne Larsen vist os, både sund og velsmagende. Det er også en omlægning, der handler om at finde en balance i vores
kost, en balance der kan fremme udviklingen mod bæredygtighed såvel i
det enkelte menneskes liv som på kloden som helhed i forholdet mellem
den rige og den fattige del af verden.
150 Fedtfattige favoritter rummer hvad du har brug for: Morgenmad,
frokoster, forretter, hovedretter, desserter, snacks, bage- og
sylteopskrifter. Alle bogens retter har en fedtenergiprocent på eller
under 30. Men bogen skal ikke bruges som en tabel eller facitliste, men
som inspiration til at leve bedre, sundere, mere ansvarligt og mere
ernæringsrigtigt. |
|
Køkkenhavekogebogen
af Anemette Olesen.
Forlaget Hovedland. Udkom 19-04-2001.ISBN: 87-7739-510-7
Vejl. pris 248 kr. - 160 sider, indb. gennemillustreret. |
I en række afsnit skildrer
forfatteren køkkenhaven og det årsværk der venter ejeren af køkkenhaven. Fra måned til måned, fra årstid til
årstid. Anemette Olesen er grøn free lance skribent. Hun har været
køkkenleder på 4 højskoler, anlægsgartner for en række museer.
I bogens hovedafsnit præsenteres køkkenurterne og deres dyrkning, fra agurk til ært, og deres anvendelsesmuligheder, fra
artiskokbunde med citronsmør til tyrkisk agurkesalat, toscanske
gulerødder eller tomatsalat med portulak.
Med den skærpede viden om sund og usund kost og med de meget liberale
bestemmelser, som gælder såvel i EUs indre marked som i det globale
markedssamfund for tilsætningsstoffer og fri kemi, er det naturligvis
hensigtsmæssigt at selvforsyningsgraden øges - og ikke kun i de såkaldte
u-lande, men nu og her hvor vi bor. |
|
Gennem Huden
- Massage af de indre organer
af Mantak og Manewan Chia.
Forlaget Hovedland. Udkom 19-04-2001.ISBN: 87-7739-522-0
Vejl. pris 348 kr. - 315 sider, gennemillustreret med indlagt planche/plakat. |
"Gennem huden" henvender sig til flere grupper af læsere:
- Enhver der ønsker at tilegne sig baggrunden og filosofien bag og
metoderne ved brug af indre organmassage. Enhver der søger holistiske
alternativer til den gængse lægevidenskab.
- Professionelle behandlere der ønsker at supplere deres behandlingsmetoder med indre organmassage. Det kan dreje sig om f.eks.
akupunktører, massører, men også om psykologer, læger m.fl.
Bogens første del beskriver den indre organmassage og ledsages af
hundredvis af illustrationer. Bogens anden del omhandler den klassiske, kinesiske opfattelse af
energiernes virke, som er baggrunden for at kunne stille funktionelle
diagnoser. Endelig rummer anden del en grundig indføring i, hvorledes
man kan bruge den indre organmassage i praksis ? på sig selv eller på
andre i familien.
Bogen er kyndigt oversat og redigeret efter danske forhold
af Petra Vestergaard Pedersen og Hugo Hørlych Karlsen. |
|
Dyrets Sjæl
- En introduktion til gruppevæsen-princippet
af Joan Schroeder.
Roots Forlag. Udkom 16-12-2000.
Vejl. pris 178 kr. - 160 sider.. |
Hver dag er der flere og flere mennesker, der vågner op til den gamle sandhed at vi har lige så meget behov for Jorden og alt det den indeholder som den har brug for os. Alt er forbundet. Dyrets Sjæl er et skattekort over disse forbindelser, der viser en vej til hvordan vi kan genfinde vores intentioner på en sund og hensigtsmæssig måde.
Der ligger i gruppevæsen-princippet tre vigtige aspekter, som bogen tydeliggør. Først og fremmest er dette princip den styrende kraft bag dyrene, hvilket vi som læsere bliver grundigt indført i. Dernæst tager bogen kærligt fat i den generelt store misforståelse og derved uhensigtsmæssige påvirkning dyrene bliver udsat for, ved at de ofte bliver, om ikke sidestillet med mennesker, så tillagt menneskelige værdier. Bogen viser, hvor vigtigt det er, at vi mennesker tillader dyrene at være dem de er, og at der er en stor forskel på mennesker og dyr. |
|
Ryd
op i dit rod
med Feng Shui
af Karen Kingston.
Bogans Forlag. Udkom 20-11-2000.
Vejl. pris 160 kr. - 212 sider, illustreret. |
De
fleste bruger højst 20 pct. af det tøj de har hængende i skabene -
eller gemmer julekort tilbage fra 1968 - bremsevæske til den forrige
bil, spejderduelighedstegn, barbecuekrydderi fra sommeren 1993.. Oppe,
nede, ude, inde. Det findes. Rodet. Alle vegne. Underligt at ingen har
fundet på at skrive en bog om det før.
Karen Kingston går veloplagt løs på de hellige køer. Arvetanters
ligegyldige nips. Ensomme venstrehånds vanter. Tomme kagedåser. Det
rod vi stuver væk i pulterkamre, kældre, garager. Gå din bolig
igennem og regn på hvad du hver måned betaler i husleje for rod. |
|
Glem
ikke de små ting
af Richard Carlson.
Bogans Forlag. Udkom 20-11-2000.
Vejl. pris 150 kr. - 275 sider. |
Da
vi indkøbte rettighederne til Richard Carlson's livsbekræftende bog
var det fordi den var skrevet af en dansker. Derfor blev Danmark det
første land udenfor USA hvor bogen udkom. Siden er den udkommet
verden over - og alene i USA solgt i over 15 millioner eksemplarer.
Carlson's råd mod stress fortjener at nå ud i de yderste kroge. Hans
metode er formidabel, og hans selvironi velgørende - og succes'en er
ikke gået ham til hovedet. Den ny udgave er tilmed med angivelse af
hvorledes man via internettet kan kontakte Richard Carlson. Han får
travlt. |
|
Tempelherrernes
skat
af
Erling Haagensen.
Bogans Forlag. Udkom 20-11-2000.
Vejl. pris 275 kr. - 215 sider, rigt illustreret. |
For
nogle år siden lavede Erling Haagensen tv-serien 'Tempelherrernes
hemmelighed' for TV2. Seriens fire afsnit har siden været vist på
alverdens tv-stationer.
Tempelherrerne - den Hellige Gral - Jerusalems tempelskat - korstog -
frimureri; det er emner som nutiden er glubende optaget af. Men kommer
man og fortæller at Jerusalems tempelskat måske er forvaret under
gulvet i Østerlars rundkirke, så må man være indstillet på at
blive mødt med vantro. |
|
Klokken
er 20.55
- Om at høre Guds stemme
af Ulla Weber.
Bogans Forlag. Udkom 20-11-2000.
Vejl. pris 286 kr. - 364 sider, illustreret. |
Psykologen
Ulla Webers nye bog er vist den første af sin art. Ingen har så vidt
vides tidligere beskrevet dét man i gamle dage kaldte en åbenbaring.
Allerede i bogens titel antyder Ulla Weber ved at kursivere oret 'er'
at hun måtte knibe sig i armen for at sikre sig at de oplevelser hun
var ude for var faktiske. På nærmeste hold følger vi oplevelsen af
en guddommelig indgivelse. Vi delagtiggøres i den universelle
erkendelses spontane, uafviselige opståen - omstændighederne -
ræsonnementerne; og møder et religiøst budskab ansigt til ansigt. |
|
Krystaluniverset
- Glimt af den kosmiske visdom
af Ulla Runchel.
Bogans Forlag. Udkom 20-11-2000.
Vejl. pris 176 kr. - 154 sider. |
Forlydender
om Ulla Runchels kosmiske indsigter har i årevis verseret i Danmark -
hun har ellers i mange år boet i Spanien. En udgivelse i bogform har
været ventet gennem et par år.
Selv ser hun sin bog som et kik ind i universets sjæl. Den rejse i
tid og rum hun skildrer er fantastisk - men den virker logisk indenfor
sin egen ramme, og de der har mødt hende lægger hurtigt den
vanebestemte skepsis til side. |
|
En
introduktion til studiet af Kabbalaen
med Sepher Yetzirah.
Bogans Forlag. Udkom 20-11-2000.
Vejl. pris 200 kr. - 132 sider, illustreret. |
Når
så mange mennesker i dag er optaget af 'den alternative verden', så
skal arsagen søges i den indsats den tidligere læge, Willian Wynn
Westcott øvede i den berømte London-loge The Golden Dawn.
Dr. Westcott's første litterære indsats blev værket 'En
introduktion til studiet af Kabbalaen'. Bogen er stadig pensum for
frimurere; for andre en glimrende indføring i den jødiske esoterik -
og dermed en helt ny indsigt i Det gamle Testamente. |
|
Den
anden side og tilbage igen
af Sylvia Browne.
Sphinx Forlag. Udkom 20-11-2000.
Vejl. pris 298 kr. - 288 sider, indb. |
"The
Other Side and Back er den mest jordnære og autentiske 'indgangsport
til den anden side', jeg nogen sinde har læst. Man behøver blot
læse de første få sider for at vide, at Sylvia Browne ikke blot er
clairvoyant - hun er en mester i at viderebringe den sandhed, der
eksisterer i den fjerde dimension."
Caroline Myss, Ph.D., forfatter il "Sjælens anatomi" |
|
I
lyset af engle
af Diana Cooper.
Sphinx Forlag. Udkom 20-11-2000.
Vejl. pris 148 kr. - 160 sider. |
| I
denne bog møder vi ganske almindelige mennesker, der har mødt engle
i deres tilværelse. Ja, der findes engle. De er højtudviklede
væsener, der vibrerer lettere og hurtigere end mennesker, og som
normalt er usynlige for os. Mange af dem har imidlertid valgt at tjene
menneskeheden og er i stand til at hjælpe, støtte, heale og lede os
- hvis blot vi beder dem derom. |
|
Find
glæden i dit arbejde
af Lewis Richmond.
Sphinx Forlag. Udkom 20-11-2000.
Vejl. pris 298 kr. - 288 sider, indb. |
| Afstanden
mellem det liv vi drømmer om, og det arbejde vi rent konkret
udfører, bliver støt større. Vores indre åndelige liv bliver
forsømt i arbejdsdagens stress og krav. Denne betydningsfulde og
velskrevne bog er baseret på buddhistiske principper. Uanset om du
arbejder fuldtids eller på deltid, sigter mod stjernerne eller blot
ønsker at tjene til dagen og vejen, vil denne bog hjælpe dig med at
skabe helhed i dit liv - og passe dit arbejde med glæde. |
|
Kristi
fødsel
Tekster Og Tolkninger År Totusind.
af Ole Davidsen.
Forlaget Hovedland. Udkom 15-11-2000.
Vejl. pris 598 kr. - 6o8 sider, stort format, indb. |
Det sker vel højst en gang eller to i hvert århundrede, at der
fremkommer et storværk som det Ole Davidsen har begået, der bl.a. indeholder bibelske tekster der viser hvorledes
beretningerne om Jesu fødsel indgår i et samspil med fortælletraditionen
i Det Gamle Testamente og beretningerne om Jesu virke i Det Ny Testamente.
Ole Davidsen er lektor dr. theol. og ansat ved Institut for Gammel og
Ny Testamente ved Århus Universitet. Hans værk Kristi fødsel er skrevet
i anledning af totusindåret for Jesu fødsel. Værket henvender sig til
enhver, der interesserer sig for de kristne grundtekster og kristendommens historiske oprindelse. |
|
Camino
- En spirituel rejse.
af Shirley MacLaine.
Aschehoug. Udkom 08-11-2000.
Vejl. pris 249 kr. 288 sider. |
Fra Shirley MacLaine kommer nu en ny fantastisk beretning om hendes 800 km lange pilgrimsfærd til fods. Den berømte pilgrimsrejse folk har foretaget gennem århundreder kaldes Santiago de Compostela Camino og går gennem Nordspanien. Det siges at Caminoen - vejen - ligger direkte under Mælkevejen og følger bestemte jordårer, der afspejler energien fra stjernesystemerne over den.
For Shirley var rejsen både en fysisk og åndelig udfordring og med sin varme, hjertelige fortællestil tager hun os med på en spirituel rejse gennem tidligere liv, frygt, seksualitet, visioner og ensomhed helt tilbage til menneskets oprindelse og afdækker undervejs nogle af universets dybeste hemmeligheder. |
|
Engle
hele året
Facination, meditation og healing.
af
Ambika Wauters.
Forlaget Hovedland. Udkom 07-11-2000.
Vejl. pris 298 kr. - 192 sider, illustreret, indb. m. smudsomslag. |
Ambika
Wauters er homøopat, psykoterapeut og en anerkendt forfatter på
områderne helse, healing og ikke mindst en meget anerkendt
englespecialist.
Engle hele året sætter fokus på det guddommelige nærvær i vores
liv. De 52 ugens engle angiver temaer der findes i det herskende tegn
på årstiden. Som noget nyt og sikkert kontroversielt forbinder
Wauters i bogen den jødisk-kristne tradition med hvad koldsindige
rationalister kalder åndeligt hokus pokus. Med andre ord forbinder
Ambika Wauters den traditionelle jødisk kristne tradition med
"det alternative". |
|
Din
krop spejler dit sind
af Debbie Shapiro.
Sphinx Forlag. Udkom 04-11-2000.
Vejl. pris 228 kr. - 288 sider.
|
| Forstå,
hvordan dine tanker og følelser påvirker dit helbred. Denne
betydningsfulde bog åbenbarer, hvor intimt et forhold dit sind og din
krop har til hinanden. Debbie Shapiro forklarer intuitivt, hvordan din
krop afspejler dine tanker og følelser, og hvordan du kan bruge denne
forståelse til at helbrede dig selv. |
|
De
unge hekse
- wicca for en ny generation
af Silver Ravenwolf.
Sphinx Forlag. Udkom 04-11-2000.
Vejl. pris 228 kr. - 288 sider.
|
| "Denne
bog har jeg skrevet, for at du skal vide, at bare fordi man går i
sort tøj og truer andre med hekseri og forbandelser, er man ikke
heks." Silver Ravenwolf giver dig her din helt egen håndbog om,
hvad du har brug for, og hvad det betyder at være en rigtig heks -
trosprincipper, traditioner, symboler, helligdage, ritualer og
redskaber! |
|
Kommunikation, samarbejde og læring
i undervisningen
- Sådan optimerer du dine arbejdsbetingelser med NLPs effektive redskaber.
af Lisbeth Ødum.
Aschehoug. Udkom 01-11-2000.
Vejl. pris 249 kr. 288 sider. |
Det samfund vi lever i og den måde vi underviser på, har i dette århundrede og ikke mindst i de sidste tredive år forandret sig med en hast, der formentlig ikke tidligere er set magen til i verdenshistorien. Denne forandring afspejles også i de betingelser både lærere og elever har i deres daglige samvær. NLP kan bruges bredt i de sammenhænge, man som underviser befinder sig i.
Bogen kan således bruges i dit arbejde, i samarbejdet med elever, kolleger, forældre og andre faggrupper samt til at få inspiration på det pædagogiske område. |
|
Tre
skåle
En kogebog med inspirationer fra et zenkøkken.
af David Scott & Tom Pappas, oversættelse og redaktion: Louise Klindt.
Forlaget Hovedland. Udkom 01-11-2000.
Vejl. pris 238 kr. indb.
|
Bogen er stærkt inspireret af såvel japansk som italiensk køkken, men
altså ikke det fjerneste makrobiotisk. Den rummer 120 vegetariske
opskrifter, redigeret under hensyntagen til årets og sæsonernes
muligheder. Udover opskrifterne er der afsnit om zen og mad, om
filosofien bag maden samt særskilte afsnit om årstiderne og en indgående
beskrivelse af råvarer og redskaber. Tre skåle rummer endelig en række
dejlige historier, kokkens anekdoter samt en række smukke haiku-digte. |
|
Kelternes
visdom i
serien Visdomsord.
Samlet
og introduceret af David Adam. Dansk. udg. ved Jakob Brønnum.
Forlaget Hovedland. Udkom 28-10-2000.
Vejl. pris 68 kr. indb. - gennemillustreret i farver.
|
| Kelternes
visdom er digte og tekster, hvori naturens kræfter skal vække en
dybere indsigt om det guddommelige nærvær i hele skaberværket. Det
nytter ikke, at vi kan læse bøger, hvis vi ikke kan
"læse" naturen omkring os. |
|
Augustin
i serien Visdomsord.
Samlet
og introduceret af David Winther. Dansk. udg. ved Jakob Brønnum.
Forlaget Hovedland. Udkom 28-10-2000.
Vejl. pris 68 kr. indb. Bogen er ill. i farver med udsnit af mosaikker.
|
Augustin
var en af de største tænkere og alligevel blot en ydmyg og angrende
tilhænger af Jesus Kristus. Han fødtes i 354, men blev først som
35-årig omvendt og døbt. Han blev præst og biskop og er en af de
vigtigste af kirkefædrene. Augustins store grundlæggende arbejde er
omkring spørgsmålet om "retfærdiggørelse". Hvordan kan
et syndigt folk godtages af en hellig Gud. Han så det udelukkende som
et spørgsmål om nåde og barmhjertighed. Retfærdiggørelse er en
gave, mennesket ikke har fortjent og som skal modtages i tro.
Augustins prædikener blev omhyggeligt nedskrevet på latin. |
|
Mother
Teresa i
serien Visdomsord.
Samlet
og introduceret af Kathryn Spink. Dansk. udg. ved Jakob Brønnum.
Forlaget Hovedland. Udkom 28-10-2000.
Vejl. pris 68 kr. indb. - gennemillustreret i farver.
|
Giv
ikke blot af din overflod - giv til det gør ondt!
I sine sidste år indså Mother Teresa, at den allerstørste fattigdom
herskede i de rige vestlige samfund. Gennemsyret af materialisme og
derfor uden håb! Derfor er hendes bud til os: De rigeste skal lære
af de fattigste!
Mother Teresa stiftede i 1948 en orden for at arbejde blandt de
fattigste af de fattige - "helhjertet og gratis".
Denne lille bog giver indblik i hendes tanker omkring hendes arbejde.
- Mit kald er at være trofast, ikke at være succesfuld. Jeg er
højst en lille blyant i Guds hånd! |
|
Mester
Eckhart
i serien Visdomsord.
Samlet
af Oliver Davies. Dansk. udg. ved Jakob Brønnum.
Forlaget Hovedland. Udkom 28-10-2000.
Vejl. pris 68 kr. indb. - gennemillustreret i farver.
|
Uden
mig ingen Gud.
Sat på spidsen kunne det være overskriften på Mester Eckharts
lære. mester Eckhart er en af middelalderens største mystikere. Hans
skrifter er enestående.
- Dybt i sjælen findes gnisten, hvor Guds søn fødes i os. Mennesket
må opflamme i denne gnist, mens det passer sine daglige gøremål,
med øje for intet andet end "altings inderste væsen".
Tanker som vi i dag bl.a. kan nikke genkendende til i østlig mystik.
Der blev rejst en kætterproces mod Mester Eckhart, men han døde i
1327 to år før den afsluttedes. |
|
Du kender allerede svaret
- 10 trin til et intuitivt liv.
af Sharon Franquemont.
Aschehoug. Udkom 25-10-2000.
Vejl. pris 249 kr. 330 sider. |
Intuition er en evne vi alle er født med, men det er de færreste mennesker, der dagligt bruger den og høster det fulde udbytte af vores potentiale.
Du kender allerede svaret fortæller hvordan du kan bringe denne kraft i din krop, dit sind og din ånd - ind i dit liv her og nu ved gradvist at vække intuitionen via øvelser og meditationer samt ved at føre en intuitionsdagbog. Således kan din intuition hjælpe til at forbedre samarbejdet på
arbejdspladsen, hjælpe dig til at forstå dit parforhold på et dybere plan og lade dig træffe den rigtige beslutning i alle situationer.
Du kender allerede svaret er et produktet af forfatterens mangeårige erfaring som terapeut, kursusleder og virksomhedskonsulent.. |
|
Håndtydning
og klarsyn
- bidrag til en psykoanalytisk psykologi.
af
Finn Storgaard.
Forlaget Hovedland. Udkom 30-09-2000.
Vejl. pris 268 kr. 176 sider indb. - gennemillustreret.
|
Håndtydning
og klarsyn er en bog om en anderledes måde at tyde og forstå
mennesker på - en metode, der har eksisteret i mere end 2000 år.
Finn Storgaard er en moderne håndtyder og psykoterapeut, der
forbinder den ældgamle tradition med moderne terapeutiske metoder.
Han bestræber sig på at få sjælelige rørelser og de begivenheder,
der knytter sig dertil, frem i lyset - så det enkelte menneske via
sin erkendelse kan forstå sin fortid og være medbestemmende for sin
nutid og fremtid. Hans bog er et ambitiøst forsøg på at bygge bro
mellem det alternative univers og den moderne psykoanalyse. |
|
Syndfloden
- De nye videnskabelige opdagelser omkring begivenheden der ændrede historien.
af William Ryan & Walter Pitman.
Aschehoug. Udkom 25-09-2000.
Vejl. pris 249 kr. 250 sider. |
I tusinder af år har myten om en syndflod overlevet igennem bibelen og andre mellemøstlige myter såsom Gilgamesh-eposet. Men få mennesker har troet på historien, indtil i dag, hvor to geofysikere har fundet bevis på begivenheden der ændrede historien: En stor oversvømmelse for ca. 7.600 år siden.
Efter den kolde krigs afslutning lykkedes det Ryan og Pitman, sammen med forskere fra Bulgarien og Tyrkiet, at udforske bunden af Sortehavet. Ved hjælp af lydbølger og bundprøver fastslog de at sortehavet engang har været en ferskvandsø, der lå mange hundreder meter under vore dages havoverflade. Ved hjælp af sofistikerede dateringsteknikker fastslår Ryan og Pitman at for 7.600 år siden brød, det vi i dag kender som Middelhavet, igennem Bosporus strædet og skabte syndfloden. |
|
Akupressur
- Sådan bliver du dine smerter kvit, ved kinesisk fingertryksmassage.
af Dagmar P. Heincke.
Aschehoug. Udkom 25-09-2000.
Vejl. pris 149 kr. 128 sider, illustreret. |
Denne håndbog indeholder præcise beskrivelser af akupressur-teknikker, der giver vellykket selvbehandling og gør dig smertefri og afspændt gennem de rigtige fingertryk. De detaljerede illustrationer gør det nemt og hurtigt at finde de vigtigste akupressurpunkter.
Ud over at være tilgængelig for både begyndere og viderekomne, indeholder Akupressur specialafsnit om fingertryksmassage af børn samt begrebet Shiatsu, som er den oprindelige form for akupressur.
Bogen er bearbejdet af akupunktør Nigel Cheng fra Center ved Vandet. |
Omtalerne er baseret
på forlagenes nyhedsbreve, tilsendt redaktionen.
Bøgerne kan normalt købes hos boghandleren
- i enkelte tilfælde dog kun
direkte fra udgiveren.
Home
> Bøger > Arkiv, Nyere bogudgivelser
04-07-2007 |
|