|
|
|
Nyheds
sektion:
WSPA´s kampagne for bjørne har givet resultater
|
|
Da WSPA for 10 år
siden startede en kampagne for at redde bjørne, var mange bjørnearter
på dette tidspunkt udryddelsestruet. De blev mishandlet og udnyttet på
de grusomste måder og selv om WSPA´s kampagne har været en succes, er
der stadig mange bjørne der lider en frygtelig skæbne.
Men lad os nævne
succeserne først:
* 50 tidligere
dansebjørne lever i dag et beskyttet liv i et reservat i Tyrkiet.
* I Ecuador genudsættes de udryddelsestruede brillebjørne i naturen.
* WSPA sponserer et rehabiliteringscenter for bjørneunger i Idaho, som
forbereder forældreløse unger på et liv i naturen.
* Bjørne-hunde-kampene er i stor udstrækning stoppet i Pakistan.
* WSPA sponserer den første genudsættelse af solbjørne på Borneo.
* Et reservat til asiatiske sort bjørne er bygget i Thailand.
* Der er udarbejdet en rapport over de grusomheder, som eksisterer i de
japanske bjørneparker, og igangsat en informationskampagne, som
forhåbentligt kan være med til at lukke parkerne.
* WSPA´s katastofearbejde resulterede i, at bjørne blev reddet i
forbindelse med krigen i Bosnien.
* Det første reservat til dansebjørne i Indien er bygget.
* En omfattende undersøgelse af bjørnefarmene i Kina har
anskueliggjort den grusomhed, som bjørne udsættes for her. WSPA´s
arbejde skal på sigt være med til afskaffelse af farmene.
Der er stadig lang
vej igen og især afskaffelsen af handel med bjørnegalde i Japan og
Kina, hvor bjørne bor i så små bure, at de ikke kan vende sig og hvor
tusinder af bjørne mister livet hvert år, er en af de mest presserende
sager at få gjort noget ved.
WSPA har Girokonto
nummeret 644 1262.
Yderligere
oplysninger fås hos WSPA Danmark, Vandkunsten 10, 1467 Kbh. K, tlf: 33
93 72 12, www.wspa.dk.
01-09-2002
(hjh)
Andre nyheds indlæg:
Se også:
Nyheder i
alternativ.info
DyrPaaNettet.dk
> Nyheder
04-07-2007 |